Puslespilsbrikker og leg kan være nøglen til at lære folkeskolens mindste om robotter

Teknologi og robotter fylder stadigt mere i samfundet, og derfor giver det ifølge forsker Louis Køhrsen mening at undersøge, hvordan man introducerer børn helt ned til indskolingen for robotteknologi.

Artiklens øverste billede
I leg indgår ofte også regler, som børnene kan ændre med deres fantasi, påpeger Louis Køhrsen. Princippet er ifølge ham det samme, når man vil ændre en robots handlinger. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Hvordan kan lærerne inddrage robotteknologi i undervisningen i folkeskolens mindste klasser, hvor eleverne måske hverken kan læse eller regne?

Det vil et igangværende forskningsprojekt på Fyn finde svar på. Bag det står et hold af forskere, lærerstuderende og robotvirksomheden Kubo Robotics, der udvikler læringsrobotter.

Mens projektets sidste fase er blevet udskudt til efteråret på grund af corona-epidemien, har vi talt med den projektansvarlige, adjunkt Louis Køhrsen fra University College Lillebælt, om hvordan og hvorfor robotterne bør gøre deres indtog i de mindste klasser.

Hvorfor er det interessant at undervise børn i robotteknologi?

»Der er to elementer, der er interessante. For det første er børnenes omverden fyldt med robotter. Mange af deres forældre arbejder med dem, og der er også allerede robotter i hjemmet i form af græsslåmaskiner og støvsugere. Det er en del af deres virkelighed, og derfor giver det mening at inddrage robotterne i den almene uddannelse, så børnene lærer at forholde sig til dem.

Det andet er, at Danmark er et af de lande i verden, hvor teknologi er mest udbredt i grundskolen. Derfor har vi også forudsætningerne for at arbejde med det i undervisningen.«

Hvad er formålet med at lære de mindste om robotteknologi, allerede inden de kan læse eller skrive?

»Vi laver ikke projektet ud fra, hvad børnene skal, og hvorfor de skal, men mere ud fra hvordan det kan lade sig gøre at didaktisere med robotteknologi – altså hvordan det overhovedet kan komme ind i undervisningen. Man kan dog sige, at i 80’erne kunne man vælge programmering som valgfag i folkeskolen, og i den generation finder man mennesker, der senere har haft stor succes. Heriblandt dem, der opfandt Google Maps og Skype.

Efter 1985 gik man så mere over til at lære eleverne, hvordan man bruger computere. Men hvis man vil have borgere, der er i stand til at forholde sig til et stærkt teknologiseret samfund, er det ikke nok bare at være brugere af de her produkter. De, som er født i 10’erne og frem, skal have en forståelse for, hvordan de virker for at sætte det i kontekst til vores samfund.«

Hvad skal jeres projekt konkret munde ud i?

»Mange af de robotter, som er tilgængelige i undervisningen i dag, er læremidler, som ikke har en didaktik omkring sig. Det er med andre ord ikke entydigt, hvad man skal med dem, og det er op til læreren selv at finde ud af det.

Verden er fyldt med robotter, og der kommer flere, så vi prøver at finde ud af, hvordan de skal sættes ind i en dansk kontekst. Det handler bl.a. om, at eleverne skal undersøge robotterne og få ejerskab overfor dem.

Louis Køhrsen, projektansvarlig og adjunkt ved University College Lillebælt

Mange af robotterne kommer desuden ind i undervisningen, uden at de øvelser og opgaver, der følger med, er tiltænkt en dansk skolekontekst. Den amerikanske og britiske tilgang til skole er mere baseret på kortsigtede resultater, mens skolens formål i resten af Europa i højere grad er at danne eleverne og give dem en kritisk, konstruktiv tilgang til det omkringliggende samfund.

Verden er fyldt med robotter, og der kommer flere, så vi prøver at finde ud af, hvordan de skal sættes ind i en dansk kontekst. Det handler bl.a. om, at eleverne skal undersøge robotterne og få ejerskab overfor dem.«

Hvordan tackler lærerne denne opgave?

»Vi har i første omgang arbejdet med lærerstuderende. Selv om de måske er relativt unge i forhold til de uddannede lærere, så har de stadig ingen erfaring med undervisning i robotteknologi. De har jo heller ikke selv modtaget undervisning i den disciplin.

Den måde, vi er gået til det på, er at kigge ind i de processer og problemstillinger, som allerede findes i grundskolen. Helt almindelige matematik- og danskfaglige ting, hvor vi så bruger teknologien til at løfte fagligheden. Målet er et gensidigt løft af undervisningen, både når det kommer til den almindelige undervisning, men også i forhold til fagligheden omkring teknologiforståelse.«

Hvordan inddrager man robotteknologi i danskundervisning?

»Vi ved faktisk ikke ret meget om koblingen mellem dansk og teknologiforståelse i indskolingen. Vi ved en del om teknologiforståelse som sin egen faglighed og som en del af matematik og naturfag, men der er næsten ingen viden om det før mellemtrinnet og frem. Kun ganske få projekter og intet, der taler direkte ned i danskundervisningen.

Til at starte med handler det om at forstå, at maskiner kun eksekverer de handlinger, som man beder dem om. Hypotesen er så, at ved at bruge en narrativ tilgang gennem eventyr eller handlingsforløb kan eleverne kode en historie med en robot. I stedet for tal og tegn kan de bruge puslespilsbrikker til at bestemme, hvad det næste skridt i processen skal være.

Når de leger i skolegården, er legene ofte også bestemt af regler og bestemmelser, som bliver ændret efter børnenes fantasi. Målet er at vise dem, at man på lignende vis kan formalisere og bryde kommandoer ned i små dele til noget, som en robot kan udføre.«

Hvor kommer ønsket om robotteknologi i undervisningen af de mindste klasser fra?

»Det er et politisk ønske, at eleverne dannes til borgere i et stærkt digitaliseret samfund. Et ønske om, at alle skal have kompetencer, som kan bruges i et sådant samfund. Der er ligeledes et ønske fra industrien om at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og vi har kunnet se, at danske unge ikke har valgt uddannelserne indenfor feltet i høj nok grad.

Målet er dog ikke at uddanne robotprogrammører i folkeskolen. Det her er et led i den almene dannelse. Senere hen kan eleverne så tage en teknologisk uddannelse. Og det får de måske et større incitament til, hvis de allerede har et vis niveau af teknologiforståelse.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.