Flere jægere på nattejagt: Coronakrisen kradser også mårhunden
Et frivilligt korps af jyske jægere er som aldrig før af huse i de mørke timer for at jage mårhunde. Mens Danmark er lukket ned, er der åbnet nye muligheder for at få ram på det invasive rovdyr fra Østasien.
En mørk nat kl. 02.30 mod slutningen af marts listede Thorsten Dahl Pedersen fra halvøen Salling nord for Skive i stilling ved en foderplads, der lokker mårhunde til.
Et vildtkamera havde afsløret rovdyrene. Mårhunde er vanedyr, der fra deres grave vandrer ud i natten på jagt efter føde næsten på minuttet.
Thorsten Dahl Pedersen skød først den drægtige…