Værtshus har fået politiet på nakken
Overtrædelse af forbuddet mod at holde åbent har kostet lille værtshus dyrt.
Går den - så går den.
Men det gjorde den bare ikke for en værtshusholder i Aalborg, der er blevet afsløret i at holde åbent, selv om det midlertidgt er forbudt under coronakrisen.
Ifølge politidirektør Anne Marie Roum Svendsen er der aktuelt to sigtelser i Nordjylland for at holde ulovligt åbent, efter at en cafe i Farsø blev sigtet torsdag.
Fra politiets side vil man gerne vise, at de skærpede regler bliver håndhævet.
»Det er typisk i de mindre værtshuse, hvor man kan gøre noget, uden at en masse mennesker opdager det. Og i dette tilfælde har vi også været ude at kigge en gang eller to for at se, om der så fredeligt ud, eller om man blev ved med at have gæster, selvom der burde have lukket,« siger Anne Marie Roum Svendsen til nordjyske.dk.
Folketinget vedtog torsdag at fordoble straffen at overtræde reglerne.
Det betyder, at det kommer til at koste værtshusejeren fra Aalborg 10.000 kr. at have holdt åbent. Dertil kommer, at politiet nu vil holde et ekstra vågent øje med beværtningen.
(JP)