894 danskere er blevet raskmeldt efter coronasmitte

Langt størstedelen af de personer, der fik konstateret corona frem til midten af marts, er raskmeldte igen.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

For første gang bliver der sat tal på, hvor mange i Danmark der er kommet sig efter smitte med coronavirus.

894 personer, der har været bekræftet smittet med sygdommen Covid-19, som man får af coronavirusset, er blevet raskmeldt igen.

Det viser tal fra Statens Serum Institut onsdag aften.

Tallene tager udgangspunkt i uge 9, 10 og 11, hvor 917 var bekræftet smittet med coronavirus. Ud af dem har 20 mistet livet, 3 er fortsat indlagt, mens de resterende 894 har overstået infektionen.

Opgørelsen er lavet på baggrund af en algoritme og data fra forskellige sundhedsregistre. Man har ifølge opgørelsen overstået sygdommen, hvis man hverken er indlagt eller død, 14 dage efter man er bekræftet coronasmittet.

I alt er 3107 blevet bekræftet smittet med virusset i Danmark. Mere end en fjerdedel af det samlede smitteantal er altså blevet erklæret raske igen.

Det er langtfra alle, som viser symptomer på sygdommen, som bliver testet for smitte. Derfor er der bag smittetallet et stort mørketal, har sundhedsmyndighederne flere gange oplyst.

27.109 personer er i Danmark blevet testet for coronavirus. 104 coronasmittede har mistet livet.

Personer, der er døde, inden for 30 dage efter at de er konstateret smittet med coronavirus, tæller med i statistikken over coronadødsfald. Det gør man, uanset om man tidligere stod til at have overstået coronainfektionen.

Størstedelen af de personer, der har mistet livet efter at være konstateret smittet, har været ældre. Medianalderen er på 81 år, oplyser seruminstituttet.

På verdensplan er over 190.000 personer blevet erklæret raske efter coronasmitte ud af de 905.000, som er blevet bekræftet smittet med virusset. Over 45.000 coronasmittede har mistet livet på globalt plan.

Det viser en opgørelse fra det amerikanske Johns Hopkins University.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.