Særfly skal hente cirka 200 danskere hjem fra Peru

Danmark sender særfly til Peru for at hente 290 personer, heraf cirka 200 danskere, siger Udenrigsministeriet.

Et særfly med 290 passagerer fra Peru lander efter planen i Danmark fredag morgen. Omkring 200 af dem er fra Danmark.

Det siger Erik Brøgger Rasmussen, direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice, på et pressemøde onsdag.

Han oplyser, at 1800 fra Danmark har registreret sig i en krisedatabase, hvor de angiver, at de ønsker assistance. Det drejer sig primært om hjælp til at komme hjem fra udlandet.

- Peru er det land, hvor vi har flest stående i krisedatabasen, siger Erik Brøgger Rasmussen.

En opgørelse fra Udenrigsministeriet viste tirsdag morgen, at 262 danskere i Peru havde registreret sig i krisedatabasen.

De, der ikke når frem til særflyet i Perus hovedstad, Lima, inden det letter, bliver ikke opgivet af den grund, pointerer Erik Brøgger Rasmussen.

- Vi skal nok få de sidste knap 100 danskere ud, siger han.

Allerede søndag aften oplyste Udenrigsministeriet, at det ville sende et særfly til Peru natten til torsdag for at hente nogle af de strandede borgere hjem.

Danmark har ingen ambassade i det sydamerikanske land, som er 30 gange større end Danmark.

Det betyder, at de danske rejsende er spredt ud over et stort geografisk område, hvor infrastrukturen er blevet lukket i løbet af kort tid. Danske diplomater har derfor ikke kunnet få adgang til landet for at hjælpe lokalt, har Udenrigsministeriet tidligere oplyst.

Ministeriet har gennem de seneste uger gentagne gange opfordret danskere i udlandet til at rejse hjem hurtigst muligt. Vinduet for hjemrejser lukker med stor hast, er det blevet sagt.

Det skyldes, at der fortsat er lande, som indfører begrænsninger på flytrafik, hvilket i sidste ende kan føre til, at folk strander i udlandet.

Erik Brøgger Rasmussen opfordrer under pressemødet onsdag eftermiddag specifikt danskere, der opholder sig i Thailand, til at komme hjem i en fart.

- Find de fly, der er mod Europa, og gør det hurtigt, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.