Regeringen gør klar til en nænsom og gradvis genåbning af Danmark

En glad gulerod.

Det var statsminister Mette Frederiksens budskab til danskerne, da hun sent mandag luftede muligheden for en »nænsom, gradvis og kontrolleret« genåbning af Danmark.

Selv om antallet af smittede, syge og døde stadig stiger, sker det i et tempo, der giver afsæt for forsigtig optimisme.

»Smitten spreder sig langsomt, og vi har ikke set samme eksplosion som i andre lande, hvor militæret må køre de døde bort, og folk ligger døde i deres senge i flere dage,« sagde hun og understregede, at det skyldes en både rigtig og tidlig indsats fra myndighedernes side.

»Men også fra danskernes side. Jeg er dybt imponeret over, at langt de fleste følger reglerne om at holde afstand,« sagde statsministeren, som ikke ville være særlig konkret om, hvad og hvordan Danmark langsomt skal genåbnes efter påske.

»Det bliver ikke det Danmark, vi kendte før epidemien. Men det kan måske handle om at gå i skole forskudt på forskellige tider af dagen. Vi skal fortsat undgå myldretid, så det vil fortsat kræve en masse af danskerne. Vi skal stadig holde i, holde ved og holde afstand,« sagde hun.

Selv om der ikke er mange konkrete streger til en genåbning af skolerne, er Claus Hjortdal, formand for landets skoleledere, positiv.

Børn trænger til skole

»Det kan løses. Det bliver i starten en anden skoledag, end den vi kendte før coronakrisen. Jeg forestiller mig ikke, at der er børn, som skal gå i skole fra kl. 15 til kl. 20 om aftenen. Det bliver nok med lidt færre timer, en mere komprimeret skoledag,« siger han, der overordnet er meget positiv over signalet. Ikke mindst på børnenes vegne:

»Mange børn trænger til at få hverdagen og skoledagen tilbage. Ikke bare de udsatte og sårbare. Mange er angste og utrygge ved al den snak om sygdom og smitte, og de vil have godt af at møde kammeraterne – eller i hvert fald nogle af dem – og få tankerne et andet sted hen.«

Ifølge professor Jan Pravsgaard Christensen, Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, er regeringens strategi om en gradvis genåbning den rette, når hensynet til at holde coronaepidemien i ave også skal tilgodeses.

»Man lukker samfundet op i små bidder for at sikre, at virussen ikke eksploderer. Det kan eksempelvis være, at man lader 9.-klasserne komme i skole, fordi de har brug for det på grund af deres afgangseksamener. Så kan de mindre elever blive hjemme til sommerferien, fordi de alligevel sagtens kan indhente det forsømte senere,« siger han, der også ser muligheder for at åbne for de mere voksne elever:

»Man kan også lukke noget af universiteterne op, men altså ikke det hele. Derefter kan man så tage næste skridt.«

77 er døde

Det seneste tal fra Statens Serum Institut beretter om i alt 2.555 bekræftede tilfælde af coronavirus i Danmark, og af den gruppe er 533 i øjeblikket indlagt – heraf 137 på intensiv afdeling, og af den gruppe har 119 brug for en respirator til at trække vejret. 77 er døde.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har gennem hele coronakrisen illustreret udfordringen med to kurver – en rød og en grøn. Den røde er udtryk for en stejl og hurtig stigning af sygdomstilfælde – så hurtigt, at sundhedsvæsenet ikke kan følge med, som det er sket f.eks. i Norditalien og Spanien.

Den grønne kurve er mere langstrakt og udtryk for, at epidemien forsinkes, og sundhedsministeren er også tilfreds med de seneste tal.

»Vi er mere på den grønne end den røde,« sagde han, men hævede også i næste sætning pegefingeren:

»Stopper vi med at følge anbefalingerne, er vi tilbage på den røde kurve.«

Professor Jan Pravsgaard Christensen er enig i ministerens vurdering af farverne, og kalder også situationen for »mere grøn end rød«.

»Hvis der ikke havde været de mange tiltag for at begrænse smitten, ville antallet af syge stige langt mere eksplosivt. En patient ville hurtigt blive til to, som ville blive til fire osv. Den udvikling har vi ikke set,« siger professoren, som dog understeger, at kampen endnu ikke er vundet.

Stadig for få test

»Dels er vi meget tidligt i epidemien, som ventes at vare mellem 12 og 16 uger, dels er vi 14 dage bagud, når det handler om at vurdere effekten af de tiltag, som er besluttet. Derfor er det for tidligt helt at aflyse bekymringen for, om sundhedsvæsnet bliver væltet over ende – altså den røde kurve,« siger han.

Selv om han i øjeblikket er optimist, bekymrer det Jan Pravsgaard, at antallet af test endnu ikke er steget særlig meget.

22.378 test er foretaget til dags dato, og det ligger langt fra den ambition om 5.000 om dagen, som Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, havde med udgangen af epidemiens tredje uge – altså sidste uge. Mindst.

»Vores retningslinjer i forhold til test er endnu ikke fuldt implementeret,« kunne han konstatere på mandagens pressemøde, hvor faglig direktør på Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, forventede flere test – af potentielt smittede og en antistof-test af folk, der faktisk har været syge.

Genåbning kræver test

»Vi regner med at få gang i en mere ambitiøs plan for test efter påske,« sagde Mølbæk.

Mens Jan Pravsgaard Christensen undrer sig over, at antallet af test endnu ikke er kommet op i omdrejninger, minder han om, at en større kapacitet også er nødvendig, netop når samfundet så småt genåbnes.

»Når vi skal til for alvor at lukke samfundet op igen, er det vigtigt at få styr på de smittede – også selv om der måske ikke er så mange. Hvis de slippes løs i samfundet, kan de jo smitte mange og dermed genstarte epidemien,« siger han, der anbefaler, at man til den tid vender tilbage den såkaldte inddæmningsstrategi, hvor man finder de smittede, tester og isolerer, ligesom deres kontakter også skal i karantæne.