På Djursland siger de, at der er god plads til at være coronaramt: At gå på café, det bruger jeg alligevel ikke
På en tur op over Djursland ligner Danmark i første omgang helt sig selv. Leder man lidt i krogene, viser det sig, at coronavirussen også har sat sig her – men ikke helt på samme måde som i de større byer. På havnen i Bønnerup Strand taler de om, hvorvidt det her ender med at blive værre end isvinteren i 1963.
Per Skjødt Hansen læner sig op ad fortøjningspælen foran sin kutter, stikker hænderne ind under kanten på sine Kansas-bukser og puster luft ud i et »njaaaa« så langt, at man kan blive i tvivl om, om han har mere at tilføje til det med den coronavirus, der har lukket store dele af Danmark ned.
Han er 71 år og mere fisker end pensionist her i den lille…