Læger ser mangel på kapacitet til coronatest af sundhedsansatte

Mangel på kapacitet er ifølge lægeformand medvirkende til, at nogle ansatte ikke kan blive testet for corona.

Der er ikke tilstrækkelig kapacitet alle steder til at teste pleje- og sundhedsansatte med milde symptomer på coronavirus.

Det siger Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

- Når der er nogle fra disse faggrupper, der oplever at støde panden mod muren, handler det dels om, at de nye opdaterede retningslinjer lige skal slå igennem.

- Men det handler også om, at der ikke er den fornødne testkapacitet alle steder. Eksempelvis mangler der kapacitet i Region Hovedstaden, siger han.

Dansk Selskab for Almen Medicin har 5000 medlemmer, og hovedparten er praktiserende læger.

Det er netop de praktiserende læger, som skal visitere de pågældende medarbejdere til en test for coronavirus.

Det gælder medarbejdere, der varetager kritiske funktioner i sundhedsvæsenet, i ældreplejen og i indsatser for socialt udsatte.

Men flere plejehjem beretter om problemer for deres medarbejdere til at få adgang til den afklarende test.

Også i Dansk Sygeplejeråd har formand Grete Christensen hørt fra medlemmer, der ikke kan blive testet.

- Vi oplever, at mange er blevet afvist og har fået at vide, at det ikke er muligt at få lavet den her test, siger hun.

Medarbejdere, der har milde symptomer på coronavirus, skal således blive hjemme.

Også selv om en test ville kunne sikre en hurtig afklaring af, hvorvidt de har coronavirus eller blot en let forkølelse.

Det lægger ifølge formanden for Dansk Sygeplejerådet et stort pres på kollegerne, som i forvejen løber stærkt.

- De bliver hjemme, fordi det siger retningslinjerne, at de skal. Men de har dårlig samvittighed, fordi kollegerne så må løbe ekstra stærkt.

I Sundhedsstyrelsen siger centerchef Camilla Rathcke, at man ikke har hørt om, at der skulle være mangel på kapacitet til at teste.

- Vores retningslinje siger, at personer med lette til moderate symptomer, der varetager en kritisk funktion i sundheds- og ældreplejen, bør kunne henvises til test med henblik på en hurtig afklaring.

- Men retningslinjen er ret ny, så der er nok mange, der lige skal have opdateret, hvad der står i den, siger hun.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.