Kræftramte Rita Christensens tjek på sygehuset blev udskudt: »Det er alvorligt«

Den 57-årige Rita Christensen fra Næstved skulle fredag have været på sin rutinemæssige tur til sygehuset, hvor hun hver tredje måned får taget prøver, der følger udviklingen i hendes kroniske kræftsygdom leukæmi.

Men på grund af coronavirussens udbredelse er den blevet aflyst på ubestemt tid, fortæller hun, der er formand for Lyle, Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS (myelodysplastisk syndrom).

Hendes telefon har torsdag bimlet og bamlet med henvendelser fra andre kræftpatienter med leukæmi og lymfekræft, der på samme vis har fået udskudt prøver eller scanninger, oplyser hun.

»Der er mange bekymrede patienter, der har fået at vide, at det er udsat. Jeg kan kun forestille mig, hvordan de har det: Går der en måned? Går der halvanden måned? Kan min sygdom udvikle sig?« siger hun og uddyber, at blodprøver for leukæmipatienter er en del af behandlingen i kræftpakken:

»Det er alvorligt. Hvis blodprocenten er nede, skal man have ekstra poser blod. Hvis blodpladerne er for lave, kan man forbløde, hvis man kommer til skade. Så det er vigtigt, at man kontrollerer det, især efter man har været igennem en hård behandling med kemo.«

»Rigtig hård« prioritering

Udsættelsen af prøver og scanninger er eksempler på det, som statsminister Mette Frederiksen og direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, har advaret om. Nemlig at udbredelsen af coronavirussen i Danmark kan betyde, at der skal tages hårde prioriteringer i sundhedssystemet.

På et pressemøde onsdag oplyste Søren Brostrøm, at det også betyder, at planlagte operationer og behandlinger kan blive udskudt:

»Der er en prioritering, som er rigtig hård, for der er en grund til, at en borger venter på en operation.«

»Det vil være en konkret lægefaglig vurdering at lave, om operationer skal udskydes,« sagde han.

Torsdag fremsatte regeringen et lovforslag, der giver mulighed for at sætte en række patientrettigheder midlertidigt ud af spil.

Det gælder bl.a. garantierne for at blive udredt inden for 30 dage samt behandlet. Det suspenderer også bl.a. frit sygehusvalg, screeninger for brystkræft for kvinder mellem 50-59 år samt retten til, at man inden for otte hverdage skal have at vide, hvornår man kan blive behandlet, når man henvises til et sygehus.

En alvorlig situation

Ændringerne får ikke kun betydning for patienter, der f.eks. er indstillet til en knæoperation.

Også for patienter med livstruende sygdomme som kræft og hjertesygdomme kan de lovbestemte frister for undersøgelser og behandling blive overskredet, fremgår det af lovforslaget.

Helle Bødker Madsen, professor ved Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, kalder det »et væsentligt indgreb« i patienters rettigheder, men understreger samtidig, at sundhedsvæsenet er under pres.

»Det er en alvorlig situation, man står i, så man bliver nødt til at prioritere. Man har vurderet, at nu er vi i en tid, hvor vi må tage patienter ind i den rækkefølge, hvor de har mest brug for hjælp,« siger hun og tilføjer:

»Men det er stadigvæk sådan, at vi i princippet alle sammen har krav på en forsvarlig behandling.«

Hos Kræftens Bekæmpelse møder regeringens lovforslag fuld opbakning. Adm. direktør Jesper Fisker peger på, at det er til gavn for de mest syge, at der foretages en prioritering af behandlingen.

»Man gør det jo for at sikre, at den kapacitet, der er i sygehusvæsenet, kan blive brugt på dem, der virkelig er syge og sårbare. Det er bl.a. nogle kræftpatienter. Så er der nogle garantier til nogle lidt lettere ting, der i en periode må vige for det,« siger han.

Han er ikke selv bekendt med, at kræftpatienter har fået udsat test og scanninger. Men han understreger, at han har fuld tiltro til lægernes prioriteringer.

Det samme har Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter, en paraplyorganisation for en række patientforeninger. Han fortæller, at »der er ingen tvivl om, at mange patienter er bekymrede«.

Liv eller død

Hos Danske Patienter sættes der normalt to streger under vigtigheden af udrednings- og behandlingsgarantierne, som også giver mulighed for at søge erstatning, hvis fristerne ikke overholdes. Undtagelsesvist bakker organisationen dog fuldt op om at suspendere dem. Det er et spørgsmål om liv eller død, siger Morten Freil.

»Hvis vi ikke laver de benhårde prioriteringer, så risikerer vi, at sundhedssystemet bryder sammen, og der også kan komme dødsfald blandt andre patienter end dem med coronavirus. Så det er derfor, at vi tror på, at det her er nødvendigt,« siger han.

Han henviser til, at sundhedsvæsenet den kommende tid vil blive »voldsomt presset« af flere patienter med coronavirus, men også af sundhedspersonale, der i stigende grad er smittet eller i karantæne.

»Men er man virkelig livstruende og akut syg, så er det vores indtryk, at man godt kan være tryg ved, at man får behandling,« siger han.

Hos Rita Christensen er der også fuld forståelse for, at coronavirus-smitten fører til prioriteringer.

»Jeg har været kronisk syg i mange år og regner ikke med, at jeg har fået et tilbagefald. Men når du først har fået kræft, så vil uroen altid lure i baghovedet,« siger hun.