Han stod i spidsen for djøf’erne, da de overtog magten

Alene medlemstallet siger en del. Da Mogens Kring Rasmussen blev adm. direktør for juristernes og økonomernes fagforening i 1997, havde Djøf godt 30.000 medlemmer. Da han gik på pension 20 år senere, var der over 90.000 med kontingent.

Tredoblingen af medlemstallet vidner ikke alene om en succes med at drive fagforening og realisere Mogens Kring Rasmussens erklærede mål om at gøre Djøf til en vedkommende sparringspartner igennem arbejdslivet og ikke blot et pligtmedlemskab.

Det er også historien om årene, da djøf’erne gjorde deres indtog i ledelsen af den offentlige sektor med udskældt New Public Management og skemaer, måltal og bureaukrati i et omfang, så djøf’ere for mange andre faggrupper blev et skældsord.

Mogens Kring Rasmussen begræder den opfattelse af djøf’ere.

»Jeg er ked af, at jeg ikke i tilstrækkelig grad medvirkede til at ændre opfattelsen af, at djøf’ere udraderede al anden faglighed end deres egen og skabte et helt urimeligt bureaukrati i den offentlige administration og i virksomhederne,« siger han og uddyber:

»Det er rigtigt, at djøf’erne medvirkede til det, men det er forkert, at djøf’erne ønskede, at det skulle ske. Djøf’erne havde det ikke sådan, at én faglighed kunne erstatte enhver anden og tilsidesætte for eksempel lægers faglighed. Det billede forsøgte vi også i min tid at gøre noget ved, men uden nævneværdig succes.«

Data blev aldrig brugt

Forklaringen er ifølge Mogens Kring Rasmussen et stigende politisk og mediemæssigt krav om, at alt skal kunne dokumenteres.

»Ministre og regeringer vil gerne kunne svare på alt mellem himmel og jord, og det er der så nogle embedsmænd, der har haft til opgave at føre ud i livet, og nogle har måske også været lidt for gode til det,« siger Mogens Kring Rasmussen.

»I min tid forsøgte offentlige chefer at lave en kampagne mod ”idiot-bureaukrati”. Der var utrolig meget af al den dataindsamling, som aldrig blev brugt til noget, og det var ødelæggende også for arbejdsglæden og arbejdsmiljøet. Selverkendelsen kom i Djøf allerede i 00’erne og med stigende kraft, men løsningen var ikke specielt nem, for der var en forventning fra offentligheden og pressen om, at ministre kunne svare.«

Mogens Kring Rasmussen glæder sig over, at Djøf for tiden kører en kampagne med blandt andet tv-spot, der med en vis ironisk distance forsøger at gøre op med billedet af djøf’ere som vanvittige, magtbegærlige bureaukrater.

Han har ellers gjort en dyd ud af ikke at se sig tilbage, siden han i 2017 gik på pension.

Kører Harley-Davidson

Mogens Kring Rasmussen havde på forhånd besluttet sig for at lave et clean cut med arbejdslivet, og sådan er det blevet: Ingen bestyrelsesposter eller andre retrætetjanser til ham.

»Jeg ville lave noget helt andet. Jeg ville læse filosofi, litteratur, rejse, køre på min Harley-Davidson og se min familie og mine venner, og for mig har det fungeret fint,« siger han.

Lige præcis sin store motorcykel, som han har kørt rundt i Europa på, overvejer han dog at skille sig af med.

»Den vejer 450 kilo, og selv om jeg mener, at jeg er i god fysisk form, kan jeg ikke skjule, at jeg nu bliver 70 år,« siger Mogens Kring Rasmussen.

Han har dog ikke tænkt sig at holde op med at rejse.

For nylig kom han hjem fra Vietnam, et af de tre børnebørn bor i Californien, og nu er hustruen, Beth Lilja, gået på pension fra stillingen som vicedirektør for Sjællands Universitetshospital.