Tiltag mod fremmedkrigere er stort set ikke blevet brugt

Mens regeringen torsdag lancerede nye våben, der skal slå hårdt ned på danske fremmedkrigere og terrordømte, lever et af de tidligere profilerede tiltag på området en særdeles stille tilværelse.

Det viser tal, som Jyllands-Posten har fået udleveret fra Danmarks Statistik.

I december 2015 besluttede et bredt flertal i Folketinget således – netop i denne kontekst – at udvide straffelovens bestemmelser om landsforræderi. Det blev gjort strafbart med op til 10 års fængsel under en væbnet konflikt at tilslutte sig eller hverve andre til en »part, som kæmper mod den danske stat«. Hvis man deltager i kamphandlinger, er det strafbart med fængsel på livstid.

»Det er godt, for set med socialdemokratiske briller er man landsforræder, og det skal også straffes som sådan,« udtalte Socialdemokratiets daværende retsordfører, Trine Bramsen, under forhandlingerne om lovforslaget.

Dansk Folkepartis daværende retsordfører, Peter Kofod, kaldte det »positivt, at der med det her lovforslag nu bliver trukket en streg i sandet«.

I årene 2016-2018 blev der imidlertid alene rejst én sigtelse for hvervning efter den nye paragraf, som regeringen i øvrigt nu vil skærpe straframmen for, viser tal fra Danmarks Statistik. Der skete ingen sådanne domfældelser for landsforræderi i perioden.

Professor: »Temmelig overflødig«

Til dato er 15 fremmedkrigere blevet dømt i Danmark, men de er alle blevet dømt efter terrorbestemmelserne i straffelovens §114. Det fremgår af et folketingssvar fra justitsminister Nick Hækkerup offentliggjort den 13. januar.

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, forklarer, at den i 2015 vedtagne paragraf om landsforræderi »selvsagt« ikke kunne bruges med tilbagevirkende kraft.

»Og juridisk set er den paragraf temmelig overflødig, for der er flere andre paragraffer i straffeloven til brug over for fremmedkrigere,« konstaterer han.