Fortsæt til indhold
Indland

En »fuglesensation« er landet i Herning

Kohejren er aldrig før set på dansk jord, men lige nu har hele fure styks slået sig ned ved Herning.

Er man blandt landets mange fugleentusiaster, er der lige nu grund til at gribe kikkerten og drage mod det midtjyske.

Her har fire fugle af arten kohejrer lige nu slået sig ned ved Herningholm Å ved Gullestrup lidt nord for Herning.

Normalt mænger den hvide fugl sig med bøflerne på de afrikanske savanner, men i disse dage holder den altid til i Danmark.

Og det er aldrig set før, skriver Dansk Ornitologisk Forening i et Facebook-opslag, hvor de har fanget de fire fugle på kamera.

»Andre superstjerner end Metallica, Madonna og Stig Rossen har opdaget Hernings lyksaligheder. Hele fire kohejrer er landet i kommunen. Det er aldrig set før i Danmark. Vi har haft en enkelt kohejre på besøg af og til, men fire på samme tid er ikke set før,« skriver foreningen og opfordrer danskerne til selv at tage ud og få syn for sagen.

Fuglen er en del af hejrefamlien og har fået sit navn, fordi den ofte får et lift på ryggen af en ko. Selvom den oftest er at finde i Afrika, lever den også visse steder i Europa.

Dansk Ornotologisk Forening mener da også, at fuglene har taget turen fra enten POrtigal eller Frankrig.