Én forbrydelse rammer oftere etniske danskere end indvandrere
Ikkevestlige indvandrere og efterkommere er i høj grad ofre for personrelateret kriminalitet, men i én kategori er etnisk danske kvinder overrepræsenteret. Vi mangler viden på området, siger ekspert.
Især efterkommere af ikkevestlige indvandrere fylder i kriminalitetsstatistikken, men hvad er egentlig billedet, hvis man ser på ofrene i stedet for gerningsmændene? Bliver indvandrere og efterkommere i højere grad udsat for vold og seksuelle forbrydelser, eller er det etniske danskere, der er overrepræsenteret?
Svaret kom i Danmark Statistiks nylige publikation ”Indvandrere i Danmark,” der som noget helt nyt er begyndt at se på ofrene for personkriminalitets herkomst.
Her fremgår det, at der blandt mandlige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, er henholdsvis 51 pct. og 63 pct. flere ofre for personrelateret kriminalitet i 2018, end det kunne forventes, hvis de var udsat for kriminalitet i samme omfang som gennemsnittet af befolkningen. For kvinderne var den tilsvarende overrepræsentation, ifølge Danmarks Statistik, 33 pct. for indvandrerne og 29 pct. for efterkommerne.
Anmeldelsestilbøjeligheden kan være lavere i nogle miljøer, hvorfor der også kan være et højere mørketal.Linda Kjær Minke, forskningsleder og sociolog ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet
Tendensen er særlig udtalt i kategorien voldsforbrydelser, hvor der er dobbelt så mange ofre blandt mandlige og kvindelige ikkevestlige efterkommere som blandt gennemsnittet af befolkningen.
Seksualforbrydelser
I et såkaldt standardiseret offerindeks, der korrigerer for de etniske gruppers forskellige alderssammensætninger, ligger mandlige efterkommere fra ikkevestlige lande således på 199, mens de kvindelige efterkommere ligger på 200. Tilsvarende ligger danske mænd og kvinder på henholdsvis 93 og 95 i indekset, og er dermed en anelse under gennemsnittet.
På et punkt forholder det sig dog anderledes. Ser man på de 3.183 seksualforbrydelser, altså forbrydelser der har seksuel karakter som voldtægt eller anden kønslig omgang, rettet mod kvinder, der blev registreret i 2018, er det overvejende etnisk danske kvinder – herunder 2.808 – der var ofre.
Ifølge offerindekset, der altså er korrigeret for alder, fremgår det, at de etnisk danske kvinder ligger med et indeks på 105, mens kvindelige efterkommere fra ikkevestlige lande ligger på et indeks på 67, og kvindelige indvandrere fra ikkevestlige lande ligger på 82.
Mangler viden om ofre
Forskningsleder og kriminolog ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Linda Kjær Minke, kalder tallene interessante og efterlyser nu mere viden på området.
»De her tal kalder jo på, at der er nogen, der gransker dem nærmere,« siger hun og uddyber, at vi her er inde på et område, hvor der ikke er meget forskning i Danmark:
»I forhold til kriminalpræventive strategier og muligheden for at kunne forebygge, er det vigtigt, at vi får indsigt i, hvad er det for nogle faktorer, der kan forklare de billeder, vi ser her,« siger hun.
Det gælder både i forhold til, at både mænd og kvinder med anden etnisk baggrund er overrepræsenteret som ofre i voldsforbrydelser, men også hvorfor etnisk danske kvinder er overrepræsenterede som ofre for seksualforbrydelser.
Sidstnævnte ser Linda Kjær Minke flere mulige årsager til:
»Anmeldelsestilbøjeligheden kan være lavere i nogle miljøer, hvorfor der også kan være et højere mørketal. Det kunne være en forklaring. En anden er, at etnisk danske kvinder bliver udsat for seksualforbrydelser, fordi de i højere grad går ud i nattetimerne og færdes i bylivet. Desuden kan relationen mellem gerningsperson og forurettede have betydning for anmeldelsestilbøjeligheden. Uanset hvad er det vigtigt at indsamle solid viden om problemstillingen,« siger hun.
Ofres herkomst vil fremover være en del af Danmarks Statistiks årlige publikation, efter at der blev givet en bevilling på finansloven 2019 til at udvide kriminalitetsstatistikken. Dengang var det Dansk Folkeparti der pressede på:
»Lige som alle mulige andre faktuelle oplysninger er det godt at få tingene på bordet,« siger partiets retsordfører, Peter Skaarup.