Minister vil regulere ulve: Jeg ville ønske, de aldrig var kommet
Miljøminister Lea Wermelin (S) ønsker bedre muligheder for at regulere ulve i Danmark. Fåreavler er ikke imponeret over de nye tiltag fra regeringen, som skal forebygge, at ulve angriber husdyr.
Siden den første ulv ankom til Danmark og blev fundet død i Thy i 2012, har synet på, om der er plads til ulve, delt danskerne.
Miljøminister Lea Wermelin (S) præsenterede mandag flere tiltag, der skal forebygge angreb fra ulve på husdyr, og hun siger nu, at der er brug for større muligheder for at regulere ulvene i Danmark.
»Jeg havde allerhelst set,…