Fortsæt til indhold
Indland

37 partinavne har set dagens lys efter valget – og flere er på vej

Det øgede fokus på nye partier ved folketingsvalget i juni har tilsyneladende inspireret danskerne til at danne nye partier. En professor foreslår et gebyr, så der ikke »drives gæk med systemet«. Samtidig peger en ekspert på, at stigningen skal ses som et udtryk for en øget mistillid til politikerne.

Efter et folketingsvalg med det højeste antal partier på stemmesedlen i knap 30 år – 13 af slagsen – står der allerede nu ualmindeligt mange nye partier på spring.

Tal fra Social- og Indenrigsministeriet viser, at Valgnævnet – der er den instans, som godkender ansøgninger om partinavne – på deres seneste møde få uger efter folketingsvalget blåstemplede…