Fortsæt til indhold
Indland

Lastbil kollideret med træ i dødelig ulykke

I Sig uden for Varde er en lastbil mandag eftermiddag kørt galt. Chaufføren er afgået ved døden.

På Vesterbækvej/Højvangsvej i Sig ved Varde er der mandag eftermiddag sket en alvorlig trafikulykke.

Sydjyllands Politi skriver på Twitter, at en lastbil er kollideret med et træ, hvorefter træet er væltet ned over lastbilen.

Sydjyllands Politi har i en ny meddelelse på Twitter skrevet, at føreren af lastbilen er afgået ved døden.

En akutlægehelikopter har været involveret i indsatsen på stedet, hvor der nu også er tilkaldt en bilinspektør for at udrede årsagen til ulykken.

»Små køretøjer kan passere stedet,« skriver politiet.