Udviklingshæmmede efter Godhavn-undskyldning: »Vi må så afgjort komme på andenpladsen nu«

Det hvide snit. Tvangssterilisation. Et liv som bæltefikseret.

Der er temaer nok at tage fat på, efter at Godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn under statens tilsyn frem til 1976 tirsdag fik den officielle undskyldning, de har kæmpet for i snart 15 år.

»På vegne af Danmark: Undskyld,« sagde statsminister Mette Frederiksen på Marienborg.

Spørgsmålet er, hvem der næste gang skal høre de ord. For alt peger i retning af, at den socialdemokratiske regering ikke har givet sin sidste undskyldning på Danmarks vegne. Socialminister Astrid Krag sætter nu gang i forarbejdet til deciderede udredninger om andre af »de mørkeste kapitler i danmarkshistorien«, som hun kalder dem.

I første omgang vil Krag sammen med relevante organisationer og fagfolk afgrænse fokusområder og tidsperioder. Dernæst skal der indsamles og fremlægges – forventeligt gruopvækkende – viden om den danske velfærdsstats ungdom, som det skete med Godhavnsrapporten i 2010.

»Godhavnsdrengene og de andre tidligere børnehjemsbørn er desværre ikke de eneste, som kan have været udsat for overgreb, mens de skulle have været i samfundets trygge hænder, og staten burde have ført et tilsyn, der havde fået det for en dag, at der foregik forfærdelige ting,« siger Astrid Krag.

»Det kan være oplagt nu at få frem i lyset, hvad der foregik i særforsorgens institutioner. Altså institutioner for mennesker med psykiske handicap, fysiske handicap eller særlige sociale problemer.«

Uhyrlige forhold

Ministeren vil ikke udpege specifikke institutioner eller fokusområder, »det skal vi have fagfolk og folk med historisk viden til at vurdere«, som hun siger. Hun kan heller ikke svare på, hvor langt tilbage i tiden, sådanne udredninger skal række. Godhavnsrapporten fokuserede på de år, staten havde tilsynet med landets børnehjem.

»Det vil være oplagt, at der er en parallelitet på det område. Særforsorgen blev udlagt til kommunerne i 1981,« siger Astrid Krag.

Den landsdækkende forening for udviklingshæmmede, LEV, regner med at give sit besyv med i et møde med ministeren allerede i næste uge, oplyser formand Anni Sørensen. Hun tager godt imod udsigten til en udredning og en undskyldning.

»Vi må så afgjort komme på andenpladsen nu,« siger hun.

»Vi mener, at mennesker med udviklingshandicap – åndssvage, som de blev kaldt – nødvendigvis må være de næste, som får en undskyldning. Eller som i hvert fald får en udredning af, hvordan vi kunne have sådan et racehygiejnisk syn på mennesker så langt op i tiden.«

Det er rigt beskrevet, hvordan mere end 4.000 mennesker i Danmark fik ”det hvide snit” fra 1939 til 1983.

Forfatteren Jussi Adler Olsen har skrevet en roman med afsæt i begivenhederne på Sprogø, hvor ”moralsk defekte” piger blev anbragt, og efterlyser i Berlingske en undskyldning til dem.

I DR-programmet ”Deadline” har Henning Jahn fra Dansk Forsorgshistorisk Museum fortalt om mere end 10.000 sterilisationer af såkaldte åndssvage i bestræbelserne på at hindre dem i at formere sig.

Anni Sørensen beretter om institutioner, hvor børn langt op i 1960’erne var »anbragt under uhyrlige forhold, aldrig så deres familie og ofte lå fastspændt til sengen i sovesalen«.

Må ikke tage 15 år

En udredning er ingen garanti for en undskyldning. Men hos Astrid Krag er der en forventning om, at det nok ender sådan.

»Med de øjenvidneberetninger, der allerede findes, må vi nok på forhånd erkende, at vi i særforsorgen har at gøre med et mørkt kapitel i vores historie tilsvarende det, man så afdækket i Godhavnsrapporten,« siger hun.

Det næste spørgsmål er tidshorisonten. Børnehjemsbørnene kæmpede for oprejsning i knap 15 år.

»Det er under ingen omstændigheder vores tanke, at det her skal stå på og være et åbent spørgsmål så længe. Jo bredere det bliver, jo længere tid tager det, men jeg mener, at vi taler om en afslutning inden for denne regeringsperiode. I hvert fald,« siger Astrid Krag og tilføjer:

»Der skal laves det grundige og ordentlige arbejde, som også dette område fortjener. Det har vi som samfund brug for, så man kan forholde sig til den periode, hvor staten har haft ansvaret for at opdage ting, som ikke burde være foregået og aldrig må ske igen. Og viser der sig et grundlag for en undskyldning, skal den falde.«