Smartphones skal levere sundhedsdata til regionerne

Data fra smartphones kan styrke sundhedsvæsenet, lyder det fra Dansk Industri i samarbejde med regionerne.

Artiklens øverste billede
Danske regioner vil gerne have mulighed for at samle sundhedsdata ind om borgerne via blandt andet smartphones. Foto: Elijah Nouvelage / AFP

Det er ikke kun store virksomheder, der kan bruge de data, som vores elektroniske udstyr indsamler på en almindelig dag.

For den data, en smartphone indsamler i lommen på sin bruger, kan få stor betydning i hænderne på det danske sundhedsvæsen.

Det vurderer Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Regionerne er gået sammen med arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri og har iværksat ni initiativer for sundhedsvæsenet i en digital tidsalder.

De vil blandt andet undersøge mulighederne for, at såkaldt brugeropsamlet data kan blive brugt til bedre sundhedsløsninger.

- Der er rigtig mange borgere, der går rundt med telefoner, ure eller andre former for digitale devices på sig og opsamler data.

- Det kan være data om, hvor meget vi går, hvad vores puls er, og nogle kan måle på hjerterytme, siger Stephanie Lose.

De helt nære brugerdata er svære for sundhedsvæsenet at skaffe på et meget præcist niveau i stort omfang.

Tallene vil være en stor fordel, når man skal behandle borgerne og lave forebyggende sundhedsarbejde, vurderer formanden.

- Derfor er det vores håb, at man kan bruge det til at udvikle mere præcise og skræddersyede løsninger til den enkelte patient, siger Lose.

Initiativet lægger vægt på, at brugeroplysningerne skal samles og tilgås samtidig med, at der tages højde for datasikkerhed.

Men Lose påpeger, at mange af de data, som sundhedsvæsenet efterspørger, er nogle, som borgerne allerede deler med selskaber som Google og Apple.

Ifølge Lars Frelle-Petersen, der er direktør i Dansk Industri, vil det være et vigtigt redskab for at optimere sundhedsvæsenet.

Adgang til brugerdata kan både gavne patienter, sundhedsvæsenet og den private sektor, vurderer han.

Næste skridt i samarbejdet er, at en arbejdsgruppe skal undersøge, om det kan gøres på en lovlig, sikker og ordentlig måde.

- Det er noget af det, vi ikke har løsninger til endnu, men som vi gerne vil invitere en bred kreds med til at løse, siger Lars Frelle-Petersen.

Ifølge ham kan oplysningerne både bruges som anonymiseret statistik, men det kan også bruges til at undgå kontrol, fordi man blot kan sende data ind.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.