Fortsæt til indhold
Indland

Fakta: Hvad er en kvoteflygtning?

Danmark afviste at modtage kvoteflygtninge i en del af 2016 og 2017. I 2018 stod Danmark til at modtage 1500.

/ritzau/

Socialdemokratiet er klar til i år igen at tage imod en gruppe af særligt svage kvoteflygtninge, såfremt partiet ender i regering efter valget.

Det fortæller Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, til Politiken.

Her følger en forklaring over kvoteflygtninge:

  • Kvoteflygtninge kan inddeles i tre grupper: Nogle er særligt udsatte og sårbare, nogle kommer fra udvalgte områder som Asien eller Afrika, og nogle risikerer overgreb i opholdslandet eller umiddelbar tilbagesendelse.
  • De bliver genbosat i Danmark efter aftale med FN-systemet eller lignende international organisation.
  • Siden 1978 har regeringen og Folketinget hvert år afsat et beløb på finansloven til en flygtningekvote. Fra 1989 til 2005 var den kvote 500 flygtninge om året.
  • I 2005 blev ordningen gjort mere fleksibel, så danske myndigheder inden for en treårig periode skulle fordele 1500 pladser.
  • Danmark har afvist at tage imod kvoteflygtninge i det meste af 2016 og hele 2017. Derfor stod Danmark til at skulle tage imod 1500 flygtninge i 2018. Men det sagde et flertal nej til.
  • Størstedelen af kvoteflygtninge bliver tilbudt genbosætning ud fra såkaldte kvoterejser. Her interviewer danske myndigheder flygtninge det sted, hvor de midlertidigt opholder sig.
  • Enkelte flygtninge med behandlingskrævende sygdomme, eller hvor sagen haster, bliver udvalgt ud fra et skriftligt grundlag. Det videreformidles af UNHCR, FN's Flygtningehøjkommissariat.

Kilde: Udlændingestyrelsen.