Thomas James Thomsen siger, at han er blevet stoppet af politiet over 3.500 gange

Thomas James Thomsen blev stoppet af politiet så sent som i går.

Ved middagstid bad politiet ham om at holde ind til siden og vise sit kørekort. Fire minutter senere kunne han køre videre, fortæller han.

I sine 20 år som billist vurderer Thomas James Thomsen, at han er blevet stoppet over 3500 gange af politiet. Det skyldes ofte hans hudfarve, størrelse og skæg, mener han.

I de senere år er han begyndt at lægge videoer op på sin Instagram-profil for at skabe opmærksomhed om problemet.

»Jeg har valgt at dele videoer af episoderne, fordi jeg oplever det ekstremt ofte. Det generer mig og jeg bliver ked af det. Hvis det var kriminelle, der chikanerede mig, så ville det ikke gøre lige så ondt. Jeg ville stadigvæk føle mig utilpas, men fordi det er politiet, er det virkelig ubehageligt,« fortæller Thomas James.

Det er vigtigt for ham at understrege, at han ikke hader politiet:

»Jeg gør det ikke for at hænge politiet ud. Men det billede vi har af ”bad guys” i dag, er ikke fulgt med hvad ”bad guys” i virkeligheden er. De værktøjer, politiet har i sin værktøjskasse for at få fat i dem, de virker ikke. Det rammer sådan nogle som mig ufattelig hårdt. Jeg kalder politibetjentene for hverdagens blå helte og jeg ser op til dem. Jeg håber, at de kommer, hvis jeg en dag har brug for dem.«

James er selvstændig iværksætter og kører mellem 70.000-80.000 kilometer om året rundt i Danmark. Han har engang oplevet at blive stoppet syv gange på en dag.

Han bliver mest stoppet i Jylland og København, men næsten aldrig på Fyn.

»Jeg tror, at jeg har den uofficielle Danmarksrekord,« siger han.

Hukommelsestab og humor

Thomas James Thomsen lægger videoerne op af to årsager:

»For det første har jeg flere gange været i retten, hvor politiets udlægning af en sag har været noget anderledes end det jeg oplevede. En del af politiet lider af hukommelsestab og jeg bliver så skuffet over, at betjentene dækker for hinanden.«

Thomas har et eksempel:

»En betjent spurgte mig engang, hvor jeg var på vej hen, og jeg svarede, at jeg var på vej hjem til Malmø, hvor jeg bor. ”Sådan nogle som dig ved ikke engang, hvor Sverige ligger henne,” svarede han. Det er langt over min grænse. I situationen sagde den anden betjent, at hans kollega var gået over grænsen, men i retten huskede han det pludselig på en helt anden måde«.

Den anden årsag til, at Thomas står frem med videoerne er, at han søger støtte fra sin familie, venner og bekendte, så han ikke føler, at han står alene. Derfor forsøger han at tackle episoderne med humor.

»Hvis du hver dag bliver mistænkt for at stjæle på dit arbejde, og der ikke er udsigt til, at det ændrer sig, så gør du alt hvad du kan for at hæve dig over det. Jeg er en cool og flink fyr. Jeg har ikke lyst til at blive opfattet som terrorist, rocker eller et bandemedlem. Tværtimod. Jeg vil gå meget, meget langt for at komme i den anden grøft, og der hjælper det at trække på smilebåndet.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik, var der i 2014 65 til 70 pct. højere risiko for at blive sigtet for noget, man ikke senere ville blive dømt for, hvis man var indvandrer eller efterkommer af indvandrere med ikke vestlig baggrund.

I den samme undersøgelse viste tal, at der var 86 til 88 pct. højere risiko for, at indvandrere eller efterkommere med ikke vestlig baggrund blev anholdt uden efterfølgende at blive dømt sammenlignet med etniske danskere.

»Det er et samfundsproblem. Vi skal prøve at ændre vores opfattelse. Hvis man beder gennemsnitsdanskeren om at tegne en terrorist, så er jeg bange for at det billede på papiret ligner mig mere end fx Anders Breivik. Det mener jeg er forkert.«

Det er ikke kun på de danske veje, at Thomas James Thomsen kan føle sig forfulgt.

»Jeg oplever til tider, at butiksvagter følger efter mig i varehuse. Jeg bliver også ofte undersøgt i lufthavnen ved ”random checks”,« fortæller han.

Politiet afviser kritikken

Anders Frandsen, der er kommunikationsdirektør for Rigspolitiet, fortæller til BT, at politiet ikke skeler til hverken etnicitet eller hårfarve.

»Det er en vigtig del af rekrutteringsprocessen, og ser vi nogle, der forskelsbehandler på baggrund af etnicitet, bliver de sorteret fra. Og på uddannelsen er der også fokus på dannelse i ligeværd og ligebehandling.«

I Rigspolitiet har man for nyligt undersøgt, om klager vedrørende etnicitet går igen i politikredsenes dispositionssager, men man har ikke kunnet finde basis for kritikken.

»Vi kan ikke genkende kritikken i klager til politiet, men du kan statistisk måske godt se en forskel, fordi der er forskel på, hvor meget patruljering, der foregår rundt i landet - for eksempel er der en forskel i antallet af patruljeringer i Vollsmose i forhold til Vojens,« udtaler Anders Frandsen til BT.

Thomas James Thomsen vurderer, at det er lidt over halvdelen af gangene, at han bliver stoppet på baggrund af sit udseende.

»Jeg bliver også stoppet ved ”random checks” i form af, at jeg kører så mange kilometer på vejene, som jeg gør.«