Bekymret minister: Fortsat for meget tvang i psykiatrien

Målstregen liger otte måneder ude i fremtiden, hvor antallet af psykisk syge, som lægges i bælte, skal være halveret. Men selv om der er kort tid, er der i nogle regioner lang vej igen.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) lægger ikke skjul på sin bekymring efter at have læst Sundhedsstyrelsens seneste gennemgang af resultaterne, der offentliggøres mandag:

»Det er deprimerende læsning, at det i nogle regioner går den forkerte vej med øget brug af tvang. Målsætningen med at nedbringe tvang i psykiatrien 2020 har vi stadig, men jeg kan være ganske bekymret for, om den kan nås,« siger hun.

Også Sundhedsstyrelsen »finder det meget bekymrende, at man ikke i tilstrækkelig grad formår at nedbringe anvendelsen af tvang«, og et af målepunkterne er, at det totale antal af patienter, som berøres af tvang, stiger i stedet for at falde.

Samtidig ser Sundhedsstyrelsen tegn på, at selv om der fjernes en form for tvang – f.eks. at bruge bælte til en psykotisk eller urolig patient – erstattes indgrebet af en mildere form for tvang. Det kan være fastholdelse eller medicinering med et akut beroligende præparat.

Kedelige knaster

Målsætningen om mindre tvang er nedfældet i en aftale fra 2014 af den tidligere regering og adopteret af den nuværende, og det er ikke mindst i det lys, at sundhedsministeren er ærgerlig over udviklingen.

»Det er et dårligt tegn, når det går i den forkerte retning i f.eks. region Syddanmark, som ellers har været i en god udvikling, men der er også problemer i Region Sjælland og Region Nord, hvor det ser svært ud at overholde målsætningen for 2020,« siger Ellen Trane Nørby.

I landsforeningen Sind, som har psykisk syge og deres pårørende som medlemmer, hæfter formand Knud Kristensen sig ved, at det overordnet går den rigtige vej med nedbringelsen af tvang. Det går bare ikke hurtigt nok, som han siger.

»Der er nogle kedelige knaster som f.eks. de langvarige bæltefikseringer på over 48 timer, hvor vi ser stigninger i nogle regioner. Det er meget trist, for det handler jo om de sygeste. Det er dem, tvangen går ud over,« siger han, der dog nægter at opgive målsætningen for 2020.

Ikke give op

»Vi må ikke give op, for så taber vi fokus på problemet,« siger han, der mener, at der skal sættes endnu flere kræfter ind rent ledelsesmæssigt for at gennemføre ændringer i brugen af tvang.

»Det er jo interessant at se, at det går bedre i Region Midtjylland, hvor hospitalet i Risskov i mange år har været smertensbarn. Måske handler det om, at der har været udskiftninger i ledelsen, og at man er flyttet til nye omgivelser på Skejby. Det fysiske miljø betyder jo også meget for, om der opstår konflikter og tilspidsede situationer på afdelingerne,« siger han.

Region Hovedstaden er en af de regioner, der klarer sig godt med et fortsat fald, og det glæder regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), men hun er også formand for psykiatriudvalget under Danske Regioner, hvor billedet er mere broget.

Nyt team på banen

»Der er stadig udfordringer, men vi arbejder benhårdt på at nå målet,« siger hun og henviser til, at regionerne netop har etableret et fælles lærings- og kvalitetsteam, som skal samle de gode eksempler og viden om, hvad der faktisk batter – og så sørge for at dele dem ud igen.

»Vi ved, at en del tvang kommer i spil, lige når patienterne er blevet indlagt, og derfor skal det nye team også inddrage kommunerne, som jo har ansvaret for de socialpsykiatriske tilbud, hvor patienten ofte kommer fra,« siger hun, der peger på, at de relativt gode resultater i hovedstadsområdet skyldes en bevidst måde at arbejde på.

»Personalet er meget bevidst om at nedtrappe konflikter i stedet for at bruge tvang. Hvis en patient bliver psykotisk og er oppe at køre, kan det være en strategi at lade vedkommende være – selvfølgelig under hensyn til, at der ikke sker skade på patienten eller andre på afdelingen. Men det virker faktisk,« siger Sophie Hæstorp Andersen.