Fortsæt til indhold
Indland

Vinden skaber problemer på to broer

Både på Øresundsbroen og Svendborgsundbroen blev vindfølsomme køretøjer mandag morgen frarådet at passere.

Opdatering 07.44: Vejdirektoratet fraråder nu ikke længere vindfølsomme køretøjer at køre over Svendborgsundbroen. Vinden er dog stadig kraftig på stedet.

Vinden piver ind fra vest mandag morgen, og det gør den i en sådan hastighed, at det har skabt problemer på to broer, der fra morgenstunden fraråder vindfølsomme køretøjer at passere.

Varslet gælder for Øresundsbroen, der forbinder Danmark og Sverige, samt Svendborgsundbroen, der forbinder Tåsinge og Fyn.

For førstnævnte forbindelse forventer Vejdirektoratet, at vinden vil aftage tilstrækkeligt ved middagstid, mens det samme først gør sig gældende ud på aftenen i det sydfynske.

Man kan følge Vejdirektoratets trafikinfo for de seneste opdateringer.

Foto: Vejdirektoratets hjemmeside.