Fortsæt til indhold
Indland

Fakta: Den voldsomme togulykke på Storebæltsbroen

Otte passagerer omkom i alvorlig togulykke 2. januar på Storebæltsbroen. Læs mere om ulykken her.

/ritzau/

Otte mennesker mistede livet ved en voldsom togulykke den 2. januar på Storebæltsbroen.

Flere trailere på det godstog, der ramte et DSB-tog, var ikke låst ordentligt fast. Det fastslår Havarikommissionen torsdag.

Her følger overblik over ulykken:

  • Ulykken skete den 2. januar 07.35 på lavbroen på Storebæltsforbindelsen.
  • Et lyntog på vej fra Aarhus mod Københavns Lufthavn blev ramt af dele fra et modkørende godstog og foretog en hård opbremsning på broen.
  • Toget havde afgang fra Aarhus klokken 05.19.
  • Der var 131 passagerer og tre medarbejdere om bord.
  • Otte passagerer mistede livet, mens togpersonalet var i god behold. De dræbte var fem kvinder og tre mænd. Ingen børn mistede livet.
  • 16 passagerer blev kvæstet i ulykken.
  • Passagertoget blev ramt af en eller flere genstande på Storebæltsbroen, da det passerede et modkørende godstog.
  • Ifølge Havarikommissionen var det tilsyneladende en tom trailer fra godstoget, der blev blæst af og forårsagede ulykken.

Kilder: DSB, Fyns Politi, Havarikommissionen og Banedanmark