Otte VUC-afdelinger i danske byer lukker til sommer

Mange voksne ufaglærte får længere til skole, når der til sommer lukkes otte VUC-afdelinger landet over.

Flere undervisningssteder for voksne, de såkaldte VUC-afdelinger, lukker og slukker i otte danske byer til sommer.

Det skriver Avisen.dk på baggrund af en opgørelse fra lederforeningen Danske HF og VUC.

Det betyder blandt andet, at ufaglærte i nogle dele af yderdanmark må kigge langt efter et danskkursus.

De otte steder er VUC-afdelinger i Hirtshals, Ebeltoft, Brovst, Grindsted, Frederiksværk, Rudkøbing, Frederikssund og Varde.

Derudover er 13 undervisningssteder andre steder i landet "sårbare over for lukning", da de i skoleåret 2019/2020 har færre end 100 elever, vurderer Danske HF og VUC over for Ritzau.

Lukningerne sker efter besparelser på de seneste års finanslove samt oprettelsen af den nye FGU-uddannelse, skriver Avisen.dk.

Rektor for VUC Vest i Esbjerg Frants Regel kalder lukningerne i Varde og Grindsted problematiske for de unge og voksne i Sydvestjylland.

Han mener, at det vil være en udfordring for flere kortuddannede, at der bliver længere til skole.

- De kortuddannede med behov for almen voksenuddannelse bor jo netop i de områder, hvor skolerne lukker. Det giver ikke nogen mening, siger han til Avisen.dk.

Også formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Tomas Kepler er kritisk og mener, at problemet skyldes en kombination af højkonjunktur, besparelser, og at VUC-afdelingerne har fået færre opgaver.

- Man er nødt til fra politisk hold at ændre kurs. Man er nødt til at stoppe med de nedskæringer og geninvestere i sektoren, siger han til Ritzau.

Omprioriteringsbidraget blev indført med virkning fra 2016 af den daværende Venstreregering.

Det gik i udgangspunktet ud på, at offentlige institutioner hvert år skal spare to procent af deres driftsbudget. Besparelserne ville regeringen bruge til målrettede indsatser på bestemte områder.

Hos Landdistrikternes Fællesråd, der varetager yderdanmarks interesser, kalder næstformand Grethe Saabye VUC-lukningerne "dybt bekymrende".

- Vi skal have fjernet omprioriteringsbidraget, som rammer skoler med et lavt elevgrundlag hårdere end dem med et stort elevgrundlag, siger hun til Avisen.dk.

I dag er der 85 VUC-afdelinger fordelt på 30 VUC-centre.

Fra 2016 til 2019 er der samlet gennemført besparelser på området på 1,6 milliarder kroner. Heraf skyldes 600 millioner kroner omprioriteringsbidraget, skriver Uddannelsesforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske HF og VUC i et brev til undervisningsminister Merete Riisager (LA). Her gør de opmærksom på situationen.

I et svarbrev til organisationerne skriver ministeren blandt andet:

- Jeg er meget optaget af, at vi i Danmark har et geografisk bredt udbud af almene voksenuddannelser og er enig i, at det er vigtigt at have fokus på fremadrettet.

I brevet noterer hun også, at regeringen har besluttet at gennemføre et eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet. Eftersynet afsluttes i efteråret 2019, skriver hun.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.