Hpv-centre får næsten ingen henvisninger længere

Hpv-centrene blev i 2015 oprettet for at se på de piger, der havde uforklarlige symptomer efter hpv-vaccine.

Artiklens øverste billede
Den 1. juni 2015 blev hpv-centrene oprettet, da der kom meldinger om svære bivirkninger af vaccinen. Arkivfoto: Fred Tanneau/Ritzau Scanpix

Da der i 2015 blev oprettet hpv-centre i regionerne efter kritik af hpv-vaccinen, væltede det ind med henvisninger.

I dag er udviklingen dog vendt, og der henvises kun få piger med mistanke om bivirkninger efter hpv-vaccinen, der skal forebygge livmoderhalskræft. Sådan lyder meldingen fra flere regioner.

Region Sjælland oplyser, at det er ingen eller meget få, som inden for det seneste år er blevet henvist. I Nordjylland og Hovedstaden er meldingen ligeledes, at der næsten ikke er nogen henvisninger.

I Region Midtjylland fortæller Ulrich Fredberg, der er ledende overlæge på Diagnostisk Center i Silkeborg, at kun få bliver henvist med mistanke om bivirkninger efter hpv-vaccinen.

- Hvor vi tidligere fik flere hundrede henvisninger, får vi nu mindre end én henvendelse om måneden, siger han.

Her er konsekvensen, at regionsrådet med budgettet for 2019 har fjernet den særskilte bevilling til udredning af hpv-pigerne.

Af budgetforslaget fremgår det, at det vil give en årlig besparelse på 1,5 millioner kroner og ventes at fjerne tre stillinger. Det vil ifølge forslaget ikke umiddelbart berøre nogen patienter.

Ulrich Fredberg, der også er medlem af regionsrådet for Venstre, er dog ærgerlig over, at regionsrådet har måttet skære bevillingen.

- Pigerne er der stadig. De er ikke blevet raske. De kommer bare ind på anden vis, fordi de ikke længere tror på, at det er vaccinen, siger han og tilføjer:

- Det giver os nogle betydelige udfordringer, fordi man har fjernet økonomien til. Vi har ikke rigtigt ressourcer til at kigge på dem mellem alle de andre, siger han.

Pigerne i Midtjylland vil stadig blive udredt. Det foregår på Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg eller Klinik for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital.

Fra 2013 kom der gradvist mere og mere negativ omtale af vaccinen i medierne, og antallet af piger, der blev vaccineret, faldt.

1. juni 2015 blev hpv-centrene oprettet, da der kom meldinger om svære bivirkninger. Centrene er afdelinger, som er udpeget til at stå for udredningen af pigerne.

Frem til marts 2017 blev 2129 henvist til afdelingerne.

I januar 2018 viste en rundspørge i regionerne dog, at hver region - på nær Hovedstaden - siden opgørelsen i 2017 kun havde modtaget gennemsnitligt én til to henvisninger om måneden. For Hovedstaden var det én til to om ugen.

Siden er der ikke foretaget en samlet opgørelse, men meldingen fra flere regioner er altså, at der kun er få henvisninger.

I dag er tilslutningen til hpv-vaccinen vendt efter kritikken. Omkring 40.000 piger valgte sidste år at lade sig vaccinere.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.