Politikere: Hvorfor bliver strafferammen aldrig udnyttet?

Med 137 km/t., hvor man måtte køre 80 km/t., en promille på 1,46 og uden kørekort torpederede en 24-årig lettisk mand i december en bil ved Hodsager nær Holstebro. I bilen sad en mor, hendes søn, hendes datter og datterens veninde. Kun datteren overlevede, og det er stadig uvist, om hun vil komme sig efter ulykken. Torsdag modtog Edijs Bukelis sin dom i byretten. Strafferammen lyder på otte års fængsel, men dommen fra byretten i Herning lød på tre år og udvisning. Ifølge både anklager og forsvar i sagen var det helt efter retspraksis.

Sagen er blot én af sin slags om uagtsomt manddrab efter vanvidskørsel, som har rejst spørgsmål om straffen i den slags sager. For hvorfor straffes en gerningsmand som den 24-årige ikke hårdere, når nu muligheden er der? Og hvad skal der egentlig til, før strafferammen udnyttes?

Sådan spørger retspolitikere på Christiansborg. To af dem, Trine Bramsen (S) og Peter Skaarup (DF), vil have justitsministeren til at redegøre for, hvorfor strafniveauet ikke er højere for vanvidsbilister, der slår ihjel.

»Her er der virkelig et gab mellem almindelige borgeres retsfølelse og domstolenes afgørelser,« siger Peter Skaarup.

Han var blandt de politikere, som i 2002 hævede strafferammen for dødskørsel i påvirket tilstand fra fire til otte års fængsel. Og i 2005 ændrede man ordlyden for at opnå strengere straffe.

Det er ifølge juraprofessor ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller lykkedes i nogen grad.

Loft over straffen

»Dengang lød det, at straffene skulle sådan cirka fordobles. Og det er de faktisk blevet, men den øgede strafferamme er ikke for alvor blevet udnyttet,« siger han.

Anklager i sagen fra Hodsager Iben Holm gik efter en straf på tre år og ni måneders fængsel. Hun er tilfreds med dommen.

»I 2018 var der en lignende sag, men hvor promillen var endnu højere, og hvor kørslen var endnu mere hensynsløs. Der gav Vestre Landsret to et halvt års fængsel. Så derfor vidste vi, at vi ikke skulle over f.eks. fire års fængsel,« siger hun, som »godt er klar over, at der kan være mange følelser på spil i sådan en sag«.

Over fire år kom man i 2014, da en 23-årig mand med en alkoholpromille på 1,01 og hash i blodet havde dræbt en 46-årig kvinde ved at køre hende ned midt i Københavns gader. Forinden havde han flere gange kørt over for rødt og været ved at ramme andre personer. Østre Landsret stadfæstede byretsdommen på fire år og seks måneders fængsel.

Men så høj en straf – som stadig er flere år fra strafferammen – ville sagen fra Hodsager ikke kunne have givet. Og grunden er simpel.

Sagen var nemlig rejst som en domsmandssag med en juridisk dommer og to lægdommere – og ikke en nævningesag med tre juridiske dommere og seks nævninge. En domsmandsret kan maksimalt udmåle en straf på 3 år og 11 måneder.

Anklager Iben Holm siger, at hun ingen grund ser til, at sagen skulle have været rejst som en nævningesag.

»Når landsretten har udmålt straffen til to et halvt år i en lignende sag for nylig, så er der ingen grund til at sætte et processuelt apparat som en nævningesag i gang. Vi rejser altså ikke nævningesager for at tilfredsstille et folkekrav om, at der burde straffes hårdere,« siger Iben Holm.

Men et politisk krav om flere nævningesager kan anklagemyndigheden komme til at rette sig efter. Det vurderer juraprofessor ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

Han mener, at det ikke er oplagt med yderligere stramninger via direkte lovgivning, fordi man allerede er gået langt ad den vej.

»En anden mulighed er at tilkendegive, at man gerne ser anklagemyndigheden nedlægge påstand om mindst fire års fængsel, sådan at sagerne bliver ført som nævningesager,« siger han.

Var det ”uagtsomt”?

Peter Skaarup vil bede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om at forklare, hvorfor disse sager ikke rejses som nævningesager.

Trine Bramsen mener, at man bør overveje, om man overhovedet skal bruge begrebet uagtsomhed, når der er tale om de allerværste tilfælde af dødskørsel.

»At føre en bil på den måde svarer til at udstyre sig med våben og skyde omkring sig på gaden. Så farligt er det. Der synes jeg, at vi politisk må sige, at så er der ikke tale om uagtsomhed, hvis man rammer nogen og dermed dræber dem,« siger hun.

Peter Skaarup er på linje med hende.

»Jeg tror, at der i befolkningen er nul forståelse for, at man kan skyde den slags ind under uagtsomhed og så få en straf på kun få års fængsel,« siger han.

Jyllands-Posten har forsøgt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), men han vil ikke kommentere problemstillingen.