»Det er sjovt at være nogle af de første til at stå på ski ned af et forbrændingsanlæg«

»Klik, klik, klik.«

Klaus Høg står bøjet over sin niårige søn Viktor Høg Jakobsens skistøvler og spænder dem godt til. Han får de sidste instrukser af sin far, inden de skal op på rullebåndet, som skal bringe dem halvvejs op ad den grønlige pist af neveplast, der udgør taget på forbrændingsanlægget Amager Ressource Center.

Der er ikke et eneste snefnug på pisten, men far og søn er alligevel troppet op med skibukser, jakke, briller og hjelm, som stod de klar for bunden af de østrigske alper. Det har de fleste andre gæster også gjort, mens få har valgt at suse ned ad pisten iført jeans og hverdagstøj.

»Vi håber på det magiske sus i maven, når man står på ski, og så er det sjovt at være nogle af de første til at stå på ski ned ad et forbrændingsanlæg,« siger Klaus Høg.

Amager Bakkes skibakke er kun halvt færdig, men da der ikke foregår byggeri lige nu, og fordi driften af affaldsanlægget holder pause i disse dage, har udendørscentret Copenhill åbnet for offentligheden tirsdag og onsdag i vinterferien.

Amager Bakke består af forbrændingsanlægget Amager Ressource Center, hvor toppen af anlægget er et areal på 11.000 kvadratmeter med klatrevæg, løbestier, caféer og en af verdens største kunstige skibakker. Amager Bakke er tegnet af arkitektgruppen Bjarke Ingels Group, og det bliver Copenhill, som skal stå for driften af det kreative område på toppen.

En af de første til også at prøve skibakken af er pensionist Søren Kirchheiner. Han er netop kommet ned efter sin første tur og står igen i kø til rullebåndet.

»Den er ikke ret lang, men fin. Jeg har ikke været på ski i de seneste to år, så det er en fed mulighed,« siger Søren Kirchheiner.

Ved siden af pisten står direktøren for Copenhill, Christian Ingels, og skovler jord over en ledning, der ikke var dækket godt nok til. Det er blot en af mange ting, som skal ordnes i dag, men han har dog stadig tid til at glæde sig over, at man i disse dage kan åbne pisten for offentligheden.

»Det er så fedt at se, at der er liv på bakken. Nu har vi haft nogle professionelle tests i nogle uger, og endelig kan vi åbne op for almindelige mennesker på bakken, det er fantastisk,« siger Christian Ingels.

»Wuhuu,« lyder det højt fra den grønne plastpist. Udbruddet kommer fra Klaus Høg, der er kommet til bunds med sine arme i vejret.

»Følelsen er stadigvæk fantastisk. Det er lidt som at køre på is med en smule sne. Det er glat på en anden måde, end når der er helt frisk sne, men hvis man var her, og det samtidig havde sneet, så havde det været rigtig godt,« siger Klaus Høg.

»Det var meget sjovt. Underlaget var næsten det samme som sne, det var bare lyden, der var lidt anderledes og højere,« supplerer Viktor Høg Jakobsen.