Rapport: Udenrigspolitisk Nævn fik fejlagtige oplysninger før Irak-krigen

Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller reducerede Folketingets nævn til et politisk teater, siger ekspert.

Artiklens øverste billede
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) mørklagde information for Folketinget før omstridt Irak-krig, fastslår krigsudredning. Her ses Fogh under et hemmeligt besøg i Irak i 2004. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

BRUXELLES/KØBENHAVN/VIBY

I denne uge har tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) fået kritik for at »stramme« oplysninger og holde viden tilbage for Folketinget før Irak-krigen i 2003.

Nu viser en gennemgang af Krigsudredningens hidtil hemmeligholdte regeringsdokumenter, hvordan de to ministre i en række tilfælde helt konkret gav Folketingets Udenrigspolitiske Nævn oplysninger, der ikke passede med regeringens viden eller ligefrem var i strid med den.

Nævnet blev systematisk ført bag lyset. De snød os.

Mogens Lykketoft (S), tidl. partiformand

Det er kontroversielt, fordi regeringen ifølge grundloven skal rådføre sig med nævnet om vigtige beslutninger. Og ligesom resten af Folketinget skal nævnet informeres korrekt og fyldestgørende.

»Det er dybt problematisk, at regeringen i så vid udstrækning ikke fortæller nævnet, hvordan situationen reelt ser ud set fra regeringens bord. Nævnet lignede mest af alt et politisk teater trods medlemmernes grundlovssikrede ret til at blive orienteret,« siger seniorforsker Kristian Søby Kristensen, Center for Militære Studier.

I november 2002 opfordrede embedsmænd Per Stig til at fortælle nævnet, at der »intet krav« ville være om en ny FN-resolution før en krig. Men han holdt det for sig selv og fastholdt, at der skulle en ny beslutning til. Det gav ifølge udredningen et »fejlagtigt indtryk«.

I januar 2003 fremgik det af dokumenter i Udenrigsministeriet, at krigen var tæt på. Men i nævnet sagde Per Stig, at »intet tydede på et snarligt militært angreb«.

Og allerede i marts 2002 fik Fogh at vide, at USA ville i krig for et regimeskifte, og at forsøget på at nå en fredelig løsning i FN var en fælde for »at berede vejen til krig«. I nævnet sagde regeringen derimod konsekvent de næste otte måneder, at målet var afvæbning, og at FN-sporet var oprigtigt.

»Man kan ikke sige til nævnet, at Danmark skal deltage i en amerikansk ledet mission af en helt anden grund, når man reelt ved, at USA gør det af andre grunde,« siger professor i international politik Ole Wæver.

»De snød os,« siger daværende partiformand Mogens Lykketoft (S).

Fogh har ikke ønsket at udtale sig. Per Stig Møller afviser kritikken.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.