Ni nye øer skal skaffe tunge arbejdspladser til hovedstaden
Hvidovre Kommune har sammen med regeringen og med opbakning fra Københavns Kommune præsenteret en plan om at etablere et nyt stort erhvervsområde i forlængelse af Avedøre Holme. Erhvervsområdet skal opføres i havet på ni nyanlagte holme. Landdistrikternes Fællesråd er betænkeligt ved projektet.
De ni holme, der skal skaffe København over tre mio. nye kvadratmeter til hovedsageligt industriarbejdspladser, ligner i fugleperspektiv kæmpemæssige åkandeblade.
Selv om udvidelsen af den københavnske kystlinje ser poetisk ud på skitserne, er der dog ikke tvivl om, at de nye øer – Holmene, er de døbt – kommer til at huse den mere tunge industri og produktion.…