Skatteminister vil ændre aftale med Kammeradvokaten

Karsten Lauritzen (V) mener ikke, at statens advokat bør tage klienter, der gør den inhabil i andre sager.

Artiklens øverste billede
Skatteminister Karsten Lauritzen (V). Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil have ændret den aftale, som staten har med sin faste advokat, Kammeradvokaten.

Aftalen giver Kammeradvokaten mulighed for at tage andre klienter end staten, blandt andet for at sikre, at firmaet også høster erfaring fra den private sektor.

Men det betyder også. at advokatfirmaet risikerer at blive inhabil i sager mellem staten og de private klienter.

Det er præcis, hvad der er sket i slagsmålet om, hvorvidt kapitalfonden Altor skal betale skat af det udbytte fra sit ejerskab af OW Bunker, som er ført ud af Danmark via selskaber i Luxembourg og på Jersey.

Det mener Karsten Lauritzen ikke er hensigtsmæssigt.

- Når vi betaler rigtigt mange penge for at hyre et rigtigt dygtigt advokatfirma, så har jeg også en forventning om, at de altid er på vores side, når vi har brug for dem i skattesager.

- Det er en uheldig sag for Kammeradvokaten, og det skal vi finde en løsning på, siger han til Berlingske.

Kammeradvokatens ledende partner, Tomas Ilsøe Andersen, understreger over for avisen, at man ikke yder skatterådgivning til private klienter.

Og Kammeradvokaten repræsenterer heller ikke Altor i skattesagen.

- Den sag, vi har for Altor, handler udelukkende om, hvorvidt børsprospektet for OW Bunker var retvisende.

- At der senere dukkede et skattekrav op, kunne ingen forudse. Men da det skete, sagde vi naturligvis straks til Altor og Skat, at vi ikke følte os habile til at hjælpe med denne nye sag, skriver han i en mail til Berlingske.

Aftalen med Kammeradvokaten er hjemmehørende i Ministeriet for Offentlig Innovation, hvor Sophie Løhde (V) er minister.

Hun erklærer sig i et skriftligt svar parat til at "se på" aftalen, hvis skatteministeren ikke ved dialog med advokatfirmaet kan sikre sig, at lignende situationer ikke opstår igen.

- Jeg har svært ved at forstå, at Kammeradvokaten vil bringe sig selv i en situation, hvor man sætter relationen til Skatteministeriet på spil, udtaler Løhde.

- Det er helt centralt for ordningen, at staten kan regne med Kammeradvokaten.

Hun påpeger, at Kammeradvokaten kan løse opgaver for andre.

- Men Kammeradvokaten har både en moralsk og juridisk forpligtelse til at sikre, at der ikke opstår situationer, hvor rådgivningen af andre kunder kommer i karambolage med statens interesser.

- Og hvis man ikke kan finde ud af at opfylde den forpligtelse, må vi tage bestik af det.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.