Læsø med ulovligt budget og underskud

Sparekniven har været ude af både skuffe og skede på Læsø, men de ni politikere i øens kommunalbestyrelse er alligevel blevet enige om at lægge den væk igen og i stedet gå ind i 2019 med et ulovligt budget. Og et underskud på 9 mio. kr.

»Vi har kigget hele vejen rundt for at finde noget at spare på, men på en lille ø er der ikke så mange muligheder. Vi har jo kun en skole, et plejehjem og en børnehave, og ingen af de institutioner ønsker vi at spare på,« siger Læsøs borgmester, Karsten Nielsen (DF).

Næste års drift skal derfor – hvad underskuddet angår – betales ved at hente penge i kassebeholdningen, og det må en kommune ikke ifølge reglerne. Fordi Læsø har spillet med åbne kort og på forhånd indrømmet det ulovlige forhold, havde kommunalbestyrelsen håbet på en større håndsrækning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

»Vi havde oprindeligt et budgetunderskud på 14 mio. kr., som vi havde håbet at få dækket, men vi fik kun godt 5 mio. kr. fra ministeriet,« siger borgmesteren med beklagelse, samtidig med at han afviser at hæve kommuneskatten.

Den ligger i år på 26,5 pct. og dermed over landsgennemsnittet, og en højere skat harmonerer ifølge borgmesteren dårligt med øens fremtidsplaner.

»Vi vil jo gerne have flere beboere end de nuværende 1.820. At gøre det dyrere at bo her, dur ikke i en situation, hvor vi mangler arbejdskraft – både i det offentlige og ude hos håndværkerne,« siger Karsten Nielsen.

De manglende millioner, som skal sættes i forhold til et samlet budget for 2019 på 215 mio. kr., får ikke borgmesteren til at mene, at Læsø er for lille til at være selvbærende. Han ser lys for enden af tunnelen, når der ifølge planerne kommer en udligningsreform i den kommende valgperiode.

»Og så har vi søgt optagelse på Unescos verdensarvsliste på grund af vores tangtage og fortiden med de mange saltsyderier. Læsø er et unikt eksempel på en ø, hvor befolkningen har levet isoleret og alligevel klaret sig med de ting, naturen kunne levere.«