Fortsæt til indhold
Indland

Rolig nu: Sort fredag er andet end gode tilbud

Sidste år oplevede hver femte danske forbruger bøvl med en handel på black friday, og en britisk undersøgelse viser, at 9 af 10 tilbud fås billigere før og efter årets store tilbudsdag.

Billig fladskærm? Mobiltelefoner? Julegaver?

Det skorter ikke på annoncer og neongule reklamer for tilbud i de kommende dage, når butikkerne inviterer til både black friday og cyber monday.

Men rolig nu. Der er grund til at tænke sig om, inden man farer ned i en lang kø i stormagasinet eller giver sine kortnumre til en netbutik.

Hold hovedet koldt, og lad dig ikke påvirke af neonskilte, førpriser og udsagn om, hvor meget du kan spare.
Paula Brammann, juridisk konsulent, Forbrugerrådet Tænk

Opfordringen kommer fra…