Anonyme sæddonorer risikerer at blive afsløret af dna-hjemmetest

Tag et kindskrab med en plastikpind, put pinden i en beholder, og send prøven afsted til et laboratorium. Det tager kun to minutter, koster mellem 500 og 1.000 kroner og kan efter to til fire uger sætte dig i forbindelse med personer, hvis dna matcher dit.

Den nemme adgang til genetiske undersøgelser og slægtforskning har gjort det betydeligt nemmere for folk at finde frem til slægtninge.

Det kan imidlertid være problematisk for anonyme sæddonorer, for selvom donoren aldrig selv har fået foretaget en genetisk undersøgelse, så kan en i vedkommendes familie jo sagtens have gjort det, forklarer Mikkel Heide Schierup, der er professor ved Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet.

Peter Reeslev, der er administrerende direktør for verdens største sædbank, Cryos, erkender, at donoranonymiteten er under pres.

»Anonymiteten er under pres i forhold til tidligere, fordi de her dna-registre kan resultere i, at anonyme donorer kan blive udsat for at blive kontaktet af nogle, som er i beslægtet med dem,« siger han.

Cryos ligger i Aarhus og leverer frossen donorsæd- og æg til mere end 100 lande rundt om i verden.

Listen over virksomheder, som - mod et beskedent beløb - vil analysere dit dna og gennem deres database gøre det muligt for dig at tjekke op på din slægt, er vokset med enorm hast de seneste år.

Ifølge Mikkel Heide Schierup så bliver mulighederne for at finde beslægtede kun større, fordi databaserne vokser.

»Det er ret simpelt at lave den form for undersøgelse, hvis der altså er nogen, som er beslægtede med donoren i databasen, og det kan der sagtens være, og det vil der i højere og højere grad blive, fordi databaserne bliver større og større,« siger han.

Hos Cryos skelner man mellem anonyme og ikke-anonyme donorer. En sæddonor, der vælger at være anonym, skriver under på, at vedkommende aldrig vil forsøge at kontakte eventuelle donorbørn. Ligeledes skriver modtageren af donationen under på, at de respekterer de præmisser, som donationen er sket under.

»De nye teknologier og gentest kan jo give folk mulighed for at omgå reglerne. Men der holder vi fast i præmissen omkring den aftale, som man indgår, både som donor men også som modtager af donationen. Rent faktuelt har begge parter forpligtet sig til det, men strafferetsligt kan vi ikke gøre noget,« siger Peter Reeslev.

Hos sædbanken gør man sig mange tanker om anonymiteten. Kan man opretholde den? Og hvordan kan man sikre den bedre?

Det er nogle af de spørgsmål, som virksomheden ifølge Peter Reeslev løbende forholder sig til. Derfor gør man hos Cryos også et stort stykke arbejde for at fortælle deres donorer, hvoraf hovedparten er studerende, unge mænd, hvilke risici det kan have at være sæddonor.

»Vi gør en dyd ud af at oplyse donorerne og fortælle dem, at vi respekterer den aftale, der er indgået og værner om deres identitet så godt, som vi kan. Samtidig vejleder vi dem, fordi jo større aktivitet i Ddna-registre og på sociale medier, desto større risiko er der for at blive fundet,« siger direktøren.

Det er sjældent, at Cryos oplever, at donorbørn opsøger dem for at finde deres biologiske ophav, og hvis man begiver sig ud i det, så bør man ifølge Peter Reeslev overveje det nøje.

»Man skal tænke sig rigtig godt om, før man gør den slags. Når en donor har doneret anonymt, så har der som udgangspunkt været et ønske fra donoren om at forblive anonym, men samtidig et ønske om at hjælpe nogle mennesker med at få et barn. Og det er klart, at donorbørn kan være uenige i forældrenes valg om anonymitet, men så må man sige, at det har været præmissen for at komme til verden og opfordre til, at det bør respekteres,« siger Peter Reeslev.