Børn bliver udvist, men Støjberg vil ikke åbne kattelem

Tårer og tunge miner fulgte den 13-årige pige fra Køge, da hun sammen med sin mor for godt tre uger siden steg på et fly til Thailand.

De to havde kun en enkeltbillet, for Atcharapan ”Mint” Yuangyai er udvist af Danmark med den begrundelse, at hun ikke har tilstrækkelig tilknytning til Danmark. En god hverdag med skolegang, lillebror og bonusfar slog ikke til.

Opbruddet i Køge-familien har vakt opsigt, fordi den føjer sig til en række af tilsvarende udvisningssager, hvor børn bliver sendt fra en velfungerende hverdag i Danmark til et oprindelsesland, som de ofte ikke kender noget særligt til.

Kritikken er forstærket på det seneste, fordi integrationsminister Inger Støjberg (V) faktisk ville have en mulighed for at gøre undtagelser og aflyse udvisning i konkrete sager, hvis integrationsministeren levede op til Venstres eget partiprogram.

Tidligere i år var det den 15 årige Kateryna Mykahailuk, der blev sat på et fly og udvist til Ukraine, hvor hun skal bo hos sin gamle mormor, mens hendes mor, der er gift med en dansk mand og bor i Odense, bliver i Danmark.

Et ekstra sæt øjne

Også hendes sag kunne bruge et ekstra sæt øjne i et særligt folketingsudvalg, for ifølge hendes mor, Iryna Unger, trives datteren ikke i sit gamle land.

»Hun er ked af det og græder hver dag eneste dag,« siger hun til dagbladet BT her godt tre måneder efter den ufrivillige hjemrejse.

Det var netop en ekstra sagsbehandling, Venstre foreslog i 2014 i sit udlændingeudspil ”Danmark - for dem der kan og vil”, hvor partiet lagde op til at indføre en kattelem for at redde udvisningstruede børn. Sagerne skulle bringes for et særligt folketingsudvalg, som skulle tage stilling i tilfælde, hvor en udvisning virker både naturstridig og hverken i barnets, familiens eller Danmarks interesse.

Men selv om Venstre har siddet i regering siden 2015, og Inger Støjberg har siddet på posten som integrationsminister lige så længe, er løftet om et særligt udvalg aldrig blevet ført ud i livet. Ministeren lægger ikke skjul på, at hun har ændret mening undervejs og afviser ideen i dag, fordi den hovedsageligt vil komme ressourcestærke familier til undsætning.

Støjbergs holdningsændring - og dermed fastholdelse af praksis - møder modstand i nogle dele af Venstres bagland, og Dansk Folkeparti beklager, at regeringen ikke gennemfører ændringen, men det gør formand MIchala Bendixen fra flygtningeorganisationen Refugees Welcome ikke.

Nej til særbehandling

»Bare fordi en sag kommer i pressen, og der er tale om en pige, der vækker sympati, så skal det ikke være sådan, at man giver særbehandling til dem, der er ”søde”. Det undergraver retssikkerheden, hvis tilfældig charme og folkestemning kan føre til særbehandling,« siger hun og understreger, at udvisning rammer mange børn. Ikke bare thailandske børn, men også indvandrer- og flygtningebørn fra andre lande.

»De kommer ikke på forsiden af aviserne. Man bør have en retfærdig lovgivning, der gælder for alle og som sikrer, at børn ikke bliver adskilt fra deres familier,« siger hun og uddyber, at det er noget vrøvl, når lovgivningen kan sige, at et 13-årigt barn ikke kan integreres, som det var tilfældet i sagen om ”Mint”.

Den holdning deler Jørgen Bonefeld fra Aabenraa, som i oktober måtte sende den 15 årige Tra Viet Nguyen tilbage til Vietnam sammen med hendes mor og dermed splitte familien op, idet han selv og den niårige lillebror er blevet tilbage i Danmark.

»Der er noget galt med lovgivningen, når vi ikke kan få lov til at være sammen som familie,« sagde han til BT i forbindelse med udvisningen.

At der kan vente de udviste børn en grum skæbne i deres oprindelige hjemland, vidner en beretning om to flygtningebrøde, som Politiken i 2015 gengav.

De to, som begge havde psykiske problemer, blev udvist til Afghanistan efter fem år i Danmark, og siden har storebroren berettet, at hans lillebror er død, og at han har set hans lig. Ifølge den ældste af drengene blev hans 16-årige bror dræbt af Taliban.