Annonce
Indland

Arbejde i studietiden fører hurtigt til et job

Jo mere de studerende arbejder, desto større sandsynlighed har de som nyuddannede for at være i beskæftigelse.

Kan du overkomme det, så tag et arbejde ved siden af studiet. Det gavner senere i livet. Foto: Lise Balsby/AU Kommunikation

Studerende som arbejder mange timer, mens de læser på universitetet, øger chancen for at komme hurtigt i arbejde, når de har taget deres sidste eksamen.

En undersøgelse fra Dansk Industri (DI) viser, at blandt de nyuddannede med lange videregående uddannelser, som arbejdede mindst 10 timer om ugen i de sidste to år af deres studietid, var 85 pct. i beskæftigelse. For dem med mindre end 10 timers arbejde om ugen i studietiden, var andelen kun 56 pct.

Man skal selvfølgelig ikke arbejde for meget, men det, at man har et studiejob undervejs, gør, at man får et netværk og en indføring i, hvilke kompetencer der bliver efterspurgt.
Mette Fjord Sørensen, chef for forskning og videregående uddannelser i Dansk Industri

Mette Fjord Sørensen, chef for forskning og videregående uddannelser i DI, mener, at det er godt, at de studerende arbejder under uddannelsen.

Øget selvstændighed

»Man skal selvfølgelig ikke arbejde for meget, men det, at man har et studiejob undervejs, gør, at man får et netværk og en indføring i, hvilke kompetencer der bliver efterspurgt. Samtidig bliver man præsenteret for opgaver, som man skal løse selv, hvilket øger ens selvstændige tilgang,« siger Mette Fjord Sørensen.

Undersøgelsen er udført blandt 18.795 personer, der færdiggjorde deres uddannelse inden for et år op til den 1. september 2017. Den viser en direkte sammenhæng mellem antal arbejdstimer og den efterfølgende beskæftigelse. 97 pct. af 900 studerende med mindst 25 timers arbejde om ugen var i beskæftigelse. Det samme var blot 46 pct. af de 6.500 studerende med under 5 timers arbejde.

Anders Bjarklev, formanden for Rektorkollegiet i Danske Universiteter, mener, at det er individuelt, hvor meget de studerende kan arbejde ved siden af studiet, men han understreger, at det er et fuldtidsarbejde at læse på et universitet.

Længere studietid

»Der er 24 timer i døgnet, hvorfra der skal trækkes tid til at hvile, så der er en grænse,« siger Anders Bjarklev.

Han minder om, at meget arbejde uden for universitetet også kan føre til, at det tager længere tid at færdiggøre et studie.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) fremlagde mandag et udspil, der bl.a. skal give de studerende mulighed for i nogle år at forlade universitetet for at arbejde, når de er færdige med deres bachelor, og så senere vende tilbage. Samtidig skal antallet af uddannelser, hvor det er muligt at tage en kandidat, samtidig med at man arbejder fuld tid, mere end fordobles.

Udspillet får ros fra DI og rektorformanden for at bygge bedre bro mellem erhvervslivet og universitetsverdenen. Også Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, er positiv.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her