Annonce
Indland

Regeringen misser mål om hundredvis af politikadetter

345 politikadetter skulle ifølge den politiske aftale have været uddannet i næste uge, men under halvdelen er blevet det.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har ikke kunnet give politiet det løft, som blev stillet i udsigt for mindre end to år siden. Foto: Joachim Ladefoged

Den danske befolkning må se langt efter den ekstra tryghed, som regeringen for mindre end to år siden stillede i udsigt i form af hundredvis af kadetter, der skulle aflaste den hårdt pressede politistyrke.

I erkendelsen af at der med både rocker- og bandekonflikt, grænsebevogtning og terrortrusler blev trukket store veksler på politikorpset, blev det med finanslovsaftalen for 2017 besluttet at etablere en ny halvårig politikadetuddannelse.

345 kadetter skulle ifølge aftalen være færdiguddannet den 1. september 2018 – klar til at aflaste den øvrige del af politikorpset.

»Politikadetternes kortere uddannelse vil betyde, at flere betjente hurtigt kan komme tilbage til deres politikredse og til arbejdet med at opklare og forebygge kriminalitet og dermed styrke trygheden for den enkelte borger,« lød det kort efter aftalens indgåelse fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Men blot 126 personer har dags dato færdiggjort kadetuddannelsen, og herudover forventer Rigspolitiet, at 22 bliver færdige den 31. august. Hermed vil det totale antal kadetter være 148 – altså under halvdelen af de 345, som blev stillet befolkningen i udsigt.

Bent Isager-Nielsen, tidligere politiinspektør, efterforskningschef og drabschef for Rejseholdet kalder det »rigtig ærgerligt«, at der ikke er uddannet flere kadetter.

»Meningen er jo, at vi får frigjort mere politi, og jo længere tid der går, før man får nogle kadetter igennem, desto mere trækker pinen ud,« siger han.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) erkender, at det »helt åbenbart« er problematisk, at ikke flere kadetter er uddannet.

Han har ikke taget stilling til, om kadetuddannelsen skal fortsætte efter 2020..

»Vi indførte den for at løse et her og nu-problem. I min verden skal politikadetterne ikke fortsætte til evig tid. Bestemt ikke,« siger Søren Pape Poulsen, der dog møder modstand fra Dansk Folkeparti, hvor retsordfører Peter Kofod Poulsen kalder det »afgørende« at få flere kadetter igennem uddannelsen.

Af de 126 kadetter, som har færdiggjort uddannelsen, gør 84 i dag tjeneste. Resten er efterfølgende begyndt på politiets basisuddannelse som politistuderende eller har forladt politiet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Indland

Socialdemokratiet i balanceakt om udlændinge: »Det er på tide at sige fra«

Socialdemokratiet nægter at slække på integrationen – stik imod grundtanken i efterårets store udlændingepolitiske slagnummer. Derfor er partiet, som har støttet størstedelen af regeringens stramninger de seneste år, imod flere af de forslag, som nu er på bordet. Det store parti er ude i en svær balancegang.
Annonce
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Rådmand om budget på ældreområdet: »Jeg kan ikke få armene ned«​
I følge rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF), har man ikke skullet sluge de helt store kameler på ældreområdet i kommunens budgetforlig for 2019, i betragtning af hvad man var blevet stillet i udsigt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her