• Opdateret 07/08/2018 kl. 15:52
  • Artiklen opdateres

Chefredaktører sigtes i sag om PET-bog

Chefredaktørerne Christian Jensen og Poul Madsen risikerer at blive straffet for at offentliggøre oplysninger.

Flere journalister sigtes nu i sagen om den kontroversielle og omdiskuterede bog ”Syv år for PET”.

Blandt andre Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, sigtes for at have brudt et fogedforbud, som var nedlagt mod at gengive oplysninger fra bogen.

Det sker, med henvisning til at Ekstra Bladet bragte oplysninger fra bogen både i den trykte avis og på ekstrabladet.dk, uagtet at Københavns Byret 6. oktober 2016 havde afsagt et midlertidigt fogedforbud.

Chefredaktøren mener imidlertid ikke at have gjort noget forkert.

- Det er helt uberettiget. Vi tog netop hensyn til, at der kunne være detaljer, der kunne være fortrolige, og der var detaljer, vi ikke viderebragte. Derfor er sigtelsen helt uretmæssig, siger Poul Madsen ifølge eb.dk.

Ud over Poul Madsen er også bogens forfatter, Politiken-journalist Morten Skjoldager, blevet sigtet. Det samme er Politikens chefredaktør, Christian Jensen.

Det var da også netop Politiken, der helt så bort fra fogedforbuddet, da den 9. oktober 2016 bragte hele bogens indhold som et særtillæg.

Af den grund er Jensen heller ikke overrasket over sigtelsen.

- Jeg er snarere overrasket over, at jeg først hører noget nu. Det er jo trods alt et år og ti måneder, siden vi udgav bogen, og andre medier omtalte indholdet af den, siger Christian Jensen i en udtalelse til Politiken.

- Som dengang har jeg ikke haft nogen grund til at tro, at der i bogen viderebringes fortrolige oplysninger, da kilden til oplysningerne er den tidligere chef for PET, lyder det videre.

Chefredaktør for Radio24Syv, Jørgen Ramskov, ved endnu ikke, om han er en af en af de journalister, som bliver sigtet i sagen om PET-bogen. Han er på ferie og har derfor ikke kunnet tjekke sin post. Han forventer dog, at han sigtes ligesom de andre, da han blev anmeldt sammen med dem.

- Hele sagen er blæst helt ud af proportioner. Jeg var anmeldt i samme bunke som de to andre chefredaktører, da vi på Radio24Syv også omtalte indholdet af bogen.

- Det synes jeg, at vi gjorde på en fornuftig måde. Det gjorde vi som en del af vores pligt om at oplyse borgerne om, hvad der foregår i samfundet, siger han.

I bogen ”Syv år for PET” beretter den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste Jakob Scharf om en række konkrete terrorsager.

Desuden fortæller han om samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester.

Allerede nu står det klart, at han vil blive retsforfulgt for sin medvirken i bogen. Tidligere i år rejste Statsadvokaten i Viborg således tiltale mod Scharf for at have røbet fortrolige oplysninger.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.