Annonce
Indland

Ida topper listen over mest populære pigenavne for første gang

Danmarks Statistik har opgjort de mest populære navne til nyfødte i 2017. Ida og William topper.

For første gang er Ida det mest populære pigenavn til nyfødte piger. Det viser statistikken over de mest brugte navne til nyfødte børn i Danmark i 2017 fra Danmarks Statistik.

I 2017 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Ida. Nye navne blandt de 50 mest populære pigenavne var Hannah, Vilma, Mynte og Eva.

»Fornavnet Ida har formået at holde sig i top-otte igennem de seneste 15 år, men det er første gang, det indtager førstepladsen,« siger Dorthe Larsen, der er ansvarlig for navnestatikken, i en pressemeddelelse.

Ida er dog ikke lige populært over alt i landet.

»På trods af Ida's placering i top i 2017, ligger navnet kun på førstepladsen i Østjylland. I Sydjylland, Nordjylland og Vestjylland ligger det på anden pladsen, men i de øvrige syv landsdele er navnet slet ikke inde på top-fem,« siger Dorthe Larsen.

Hos de nyfødte drenge toppede navnet William igen, ligesom det har gjort hvert år siden 2010. Kun en enkelt smuttur ned omkring femtepladsen i 2016 har kunnet rokke ved Williams standhaftighed.

»Det er ret bemærkelsesværdigt,« konstaterer Dorthe Larsen.

Ud af 1.000 nyfødte drenge fik 18 navnet William i 2017. Milas, Villum og Sigurd var årets nye tilføjelser på listen.

Højdespringerne er henholdsvis Hannah, der er sprunget 20 placeringer op på listen over pigenavne, og Milas, som er hoppet 17 placeringer frem i køen for drengene.

Her er årets 20 mest populære navne til nyfødte:



PigenavneAntal
Drengenavne Antal
1Ida486
William565
2Emma471
Noah495
3Sofia464
Oscar486
4Ella413
Lucas475
5Freja411
Carl473
6Josefine406
Oliver455
7Alma389
Victor455
8Alberte388
Alfred444
9Anna386
Malthe439
10Agnes367
Emil434
11Laura366
Valdemar401
12Nora364
Elias384
13Clara363
Magnus359
14Karla361
Aksel331
15Isabella346
Frederik330
16Olivia325
Felix308
17Lærke287
Elliot305
18Victoria282
August304
19Mille278
Anton298
20Luna272
Nohr294

Hele listen kan ses hos Danmarks Statistik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her