Svenske pendlere kan få adgang til danske ydelser for millioner
Nye EU-regler vil tvinge Danmark til at åbne velfærdskassen for udenlandske pendlere. Det vil koste mindst 100 mio. kr.
København/Bruxelles
Titusindvis af EU-borgere er på vej til efter bare tre måneder at få adgang til dagpenge og sundhedsydelser i det land, hvor de arbejder, selv om de bor i et andet land. I Danmark er de såkaldte ”grænsegængere” primært svenskere, der eksempelvis arbejder som ekspedienter og tjenere i København, og tyskere, der arbejder i Sønderjylland.