Holger K.: Det tyder på en syg kultur i politiet
Tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) har aldrig hørt om politiets instruks om at skærme kinesiske toppolitikere fra demonstratraner
Underligt. Mærkeligt. Uhyggeligt.
Tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF), som sad på posten i en kort periode i vinteren 2013-2014, føler sig utilpas til mode over de nye oplysninger i Tibet-sagen, som tyder på, at politiet arbejdede efter en hemmelig instruks om at holde demonstranter væk i forbindelse med officielle kinesiske besøg i Danmark helt tilbage fra 1995.
-Det undrer mig meget, at det kommer frem nu. Det er stærkt ubehageligt, at man i politiet har arbejdet stik mod den grundlovssikrede rettighed til at ytre sig i Danmark. Jeg har aldrig i min tid som udenrigsminister stødt på oplysninger, der kunne tyde i den retning, siger den tidligere udenrigsminister, som ikke vil gå i dybden med sine holdninger til Tibet-sagen, fordi han selv har været indkaldt i Tibetkommissionen.
Så langt vil SF’eren dog gerne gå, at de nye oplysninger er stærkt ubehagelige i et demokrati.
-Det tyder på en syg kultur i politiet, hvor man agerer på egen hånd. Det er nødvendigt at komme helt til bunds i denne dag, siger han.