Fortsæt til indhold
Indland

Vandingsforbud indføres flere steder i landet

Flere små vandværker beder nu folk stoppe med at vande græsplænen og fylde vandbassinet.

Der er flere vandværker i landet, som har måtte opgive at følge med efterspørgslen på vand i takt med at sommervejret bare fortsætter, og det betyder, at man har bedt borgerne om at stoppe med at vande græsplæner og fylde vandbassiner.

Et af vandvandværkerne der har måtte indføre restriktioner er Langebæk Stationsby Vandværk, der ligger ved Vordingborg.

»Vi har sagt, at folk skal lade være med at vande græsplænen og fylde badebassinet. Det er drikkevand, det er ikke til sjov og spas,« siger formanden for vandværket, Klaus Borgstrøm, til DR.

Værket er allerede udfordret af, at de leverer dobbelt så meget vand som normalt, da de også dækker for et andet vandværk, som er lukket på grund af pesticidfund.

Vandingsforbuddet ser ud til at hjælpe hos Døjringe Vandværk, der har et indført et lignende vandingsforbud, som blev udstedt for et par dage siden. Værket pumpede dobbelt så meget vand ud til borgerne i weekenden, som de plejede, men nu kan de at forbruget er på vej ned.

Borgerne har udtrykt forståelse for forbuddet, lyder det fra vandværket.

DANVA, som er vandværkernes organisation, opfordrer borgerne til at tænke sig om, før de begynder at bruge store mængder vand i have, så der nok vand til det mest væsentlige.