Hvert år forsvinder 1.500 tons granulat fra landets kunstgræsbaner - men hvordan påvirker det naturen?
Tonsvis af gummigranulat fra landets kunstgræsbaner ender hvert år ude i naturen. Politikere efterlyser nu mere viden på området.
Det er her, der og alle vegne, når man først har boltret sig på en kunstgræsbane.
Hvert år forsvinder omkring 1.500 tons gummigranulat fra landets kunstgræsbaner, enten på grund af snerydning eller fordi fodboldspillerne, der bruger banen, slæber de små sorte plastikstykker med hjem i deres tøj og fodboldstøvler.
Men ingen har endnu fundet ud af, præcist hvordan spredningen af gummigranulatet påvirker naturen.
Derfor kræver flere politikere fra regeringen nu et større fokus på området, ifølge DR, og det skal gå gennem viden og oplysning.
»Der er utrolig stor tvivl om de tal, vi har om mikroplast i Danmark. Det er der, vi er nødt til at starte. Vi skal have kortlagt, hvad der er de største kilder til mikroplast i Danmark. Men vi er nødt til at blive klogere på det, før vi sætter ind med politisk regulering,« lyder det fra de Konservatives miljøordfører Mette Abildgaard.
Gummigranulatet kategoriseres som mikroplast, da det er lavet af gamle bildæk, som man skærer i bittesmå stykker og spreder ud over hele kunstgræsbanen for at sikre et blødere og mere stabilt spilunderlag.
Sagen er bare den, at der findes en række alternativer til de makulerede bildæk, bl.a. en blanding bestående af kork og kokos, ligesom man i Norge afprøver kunstgræsbaner uden nogen form for gummigranulat.
Ifølge miljøordfører i Venstre, Erling Bonnesen, er det derfor også nødvendigt at undersøge mulighederne på markedet for at finde frem til den bedst mulige løsning.
»Når vi i Folketinget efter sommerferien skal til at snakke national plasthandlingsplan og strategi, skal vi også have fokus på fortsat produktudvikling af nye alternativer, så vi hele tiden forbedrer os - også miljømæssigt,« siger Erling Bonnesen, miljøordfører i Venstre.
Mens politikerne bekræfter hinanden i, at gummigranulatets påvirkning af naturen kræver større opmærksomhed, har Miljøstyrelsen udsendt en vejledning med en række gode råd til, hvordan man sørger for, at gummigranulatet ikke forlader kunstgræsbanen.
Her skriver den, at man bl.a. kan anlægge fliser, riste, sluser eller andre foranstaltninger, der holder på de mange sorte plastikstykker, ligesom den opfordrer til, at man tømmer sko, lommer og andet for gummigranulatet.
Selv om det endnu er uklart, hvordan spredningen af granulat påvirker naturen, har forskningen dog slået fast, at det ikke er sundhedsskadeligt at spille eller lege på kunstgræsbanerne.