Annonce
Indland

Kronprins Frederik: Krisen er udeblevet - jeg er tilfreds

Op til sin 50-års fødselsdag har kronprinsen givet interview til flere medier. Han er tilfreds med sin alder.

Kronprins Frederik fylder 50 år den 26. maj. Foto: Tobias Nicolai

Få dage, inden kronprins Frederik 26. maj fylder år, har han givet interview til flere medier om, hvordan det føles at runde de 50 år.

Et tal, som kronprinsen for få år tilbage frygtede, ville fremprovokere en krise.

Kronprins Frederik nørder musik i nyt radioprogram på P4

- Allerede fra to år siden var jeg spændt på, om man ville få den der krise og svedeture. Nu er der kun 10 dage fra det, og jeg glæder mig faktisk til det. Det må jeg sige. Det gør jeg. Og jeg føler mig rimelig glad indeni, siger kronprinsen i et interview i DR's radiokanal P6, der blev optaget for få dage siden.

Også til Billed-Bladet, der torsdag bringer et langt interview med prinsen, udtrykker han, at han er "tilfreds" med, hvor han er i livet.

Det hænger sammen med, at drømmen om et harmonisk familieliv i mange år stod øverst på prinsen ønskeliste. Derfor er hustruen Mary og kronprinseparrets fire børn også det, han sætter højest.

- At finde den helt rigtige kvinde og blive gift og få de børn, som nu jeg har været heldig at få, er noget, jeg i sin tid kun kunne drømme om. At den drøm blev min virkelighed, er det, jeg påskønner mest, siger han til Billed-Bladet.

Kronprinsens fødselsdag bliver fejret over flere dage i den kommende tid. Blandt andet deltager kronprins Frederik i det stort anlagte "Royal Run", der finder sted 21. maj.

Royalt løb hitter: 63.589 skal løbe med kronprinsen

Løbene foregår over hele landet, og kronprinsen opfordrer danskerne til i stor stil at troppe op og løbe med i pinsen.

Netop sporten har været central for prinsen hele livet, og er det stadig - selv om han indrømmer, at frekvensen af træningerne er blevet sat op for at holde formen.

Kronprinsen optræder også som medlem af Den Internationale Olympiske Komité, IOC, og er optaget af at forbedre folkesundheden.

- Det er en proces, som jeg har fået sat mere i struktur de seneste ti år, og på de år er der jo sket meget for mig indenfor sportens verden. Det, som til stadighed gør mig glad og falder mig let, er at tage ud at løbe, siger han.

Kronprinsparret besøger filmbyen, møder iværksættere og klipper to røde snore i Aarhus

Det er dog ikke kun løbet, der optager prinsen i sit virke som Danmarks kronprins. Han fremhæver også de mange rejser, hvor han sammen med kronprinsessen tager ud i verden og repræsenterer Danmark.

- Vi kan jo se overalt, hvor vi kommer frem, at anstrengelserne bærer frugt. Vi kan i fællesskab gøre en indsats og være med til at fortælle, hvad Danmark kan, og hvorfor udlandet skal se til vores side. Som følge af alle disse oplevelser bliver jeg enormt stolt af dansk erhvervsliv, siger han.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Kan sygdom kureres med symbolpolitik?

Ayhan Al Kole
Sundhedspersonale bør værne om patienten og politikerne om integrationsproblemerne.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her