Annonce
Indland

Statens asfalt generer 20.000 flere jyske husstande

»Det er hamrende utilfredsstillende,« lyder det.

Søren Kirkegaard og hans familie bor tæt ved motorvejen mellem Aarhus og Skanderborg, som er ved at blive udvidet fra fire til seks spor. Blæser det fra vest, er han og familien især støjplaget. Foto: Tanja Carstens Lund

Statens veje påfører et stærkt stigende antal borgere i Jylland støjplager over den vejledende støjgrænse på 58 decibel. I løbet af fem år er antallet af støjplagede boliger steget 50 pct. fra godt 36.000 i 2012 til knap 55.000 i 2017.

Støjen er invaliderende for borgerne, og staten gør alt for lidt for at lave støjbekæmpelse ved motorvejen.
Torben Hansen (S), borgmester i Randers

Det viser en ny støjrapport fra Vejdirektoratet, som får flere jyske borgmestre til at kritisere staten for ikke at gøre nok for at afhjælpe støjgenerne.

»Støjen er invaliderende for borgerne, og staten gør alt for lidt for at lave støjbekæmpelse ved motorvejen,« siger Randers’ socialdemokratiske borgmester, Torben Hansen.

Lasse Olsen, miljø- og energirådmand i Aalborg (EL), hæfter sig ved, at Vejdirektoratet ifølge sin støjhandlingsplan for 2018-23 ikke har planer om at begrænse vejstøjen flere steder i kommunen.

»Det er hamrende utilfredsstillende, for støjen giver borgerne gener og helbredsproblemer,« siger han med henvisning til verdenssundhedsorganisationen WHO, der har fastslået, at trafikstøj bl.a. kan medføre kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk og forøget risiko for hjertekarsygdomme.

Det samlede antal støjplagede boliger på landsplan er faldet fra 120.000 i 2012 til 106.000 i 2017. Faldet dækker over, at der sammenlignet med for fem år siden er markant færre støjplagede boliger i hovedstadsområdet, men flere i Jylland.

Øget hastighed og flere biler på vejene er faktorer, som øger støjen, mens etablering af støjreducerende virkemidler som støjskærme, støjvolde og støjreducerende asfalt trækker den modsatte vej.

Trafikminister Ole Birk Olesen (LA) skriver i en mail, at han er opmærksom på, at »vejstøj er et væsentligt samfundsproblem, som desværre påvirker mange mennesker langs vejene«, men at råderummet for offentlige investeringer i disse år er begrænset, og at mulighederne for at sætte nye projekter i gang derfor er indskrænket.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Søvn er afgørende for studiepræstationen
For lidt søvn kan både gå ud over koncentration, humør og indlæringsevne. Og faktisk kan dele af hjernen sove, mens kroppen egentlig er vågen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her