Sygeplejerske fyret og idømt bøde: Gav patienter ikke-lægeordineret medicin
Den 52-årige mand blev opsagt pga. to episoder, der fandt sted med en uges mellemrum.
En 52-årig sygeplejerske blev tirsdag idømt en bøde på 5.000, efter han havde givet en gravid patient ikke-lægeordineret medicin.
Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.
Det har under retssagen vist sig, at sygeplejersken også skulle have givet en ældre mænd ikke-lægemedicineret medicin, hvilket gav patienten et »meget forhøjet« blodtryk.
De to episoder, der fandt sted i henholdsvis januar og februar 2016, medførte, at sygeplejersken blev opsagt af Nykøbing Falster Sygehus, hvor han arbejdede på akutafdelingen.
Den 52-årige sygeplejerske og hans faglige organisation, Krifa, har siden kaldt fyringen for uberettiget, hvorfor man valgte at lægge sag an mod sygehuset.
Mens sygeplejersken fik medhold i byretten, fandt landsretten, at fyringen var efter bogen.