Pårørende lettede efter udvisningsdom til frikirkepræst

Der var glæde og lettelse på tilhørerpladserne i Retten i Viborg, da den tidligere frikirkepræst, Christian Laursen Raburn, fra Silkeborg tirsdag fik tre et halvt års fængsel og en udvisningsdom for seksuelle overgreb mod børn og unge fra Byens Kirke i Silkeborg.

»Jeg er lettet og fik tårer i øjnene inde i retslokalet. Det var en kæmpe befrielse for mig. Nu kan jeg lægge låg på hele denne sag og trække vejret igen,« siger den 24-årige Natascha Valentin, der er en af de unge, som kom i Byens Kirke, men ikke selv blev udsat for seksuelle overgreb.

Hun har gået i klasse med flere af ofrene og var mødt op i retten med sin mor, Bente Kjærskov.

»Det var virkelig fedt, at han fik så hård en straf. Især det faktum, at han bliver udvist af Danmark. Så ved vi, at han ikke får flere ofre i Danmark. Det er fantastisk. Jeg er så tilfreds. Her tog det danske retssystem sig virkelig sammen,« siger Bente Kjærskov.

Tilbage i 2012 stod hun og datteren frem og fortalte politiet og Silkeborg Kommune, at der blev gennemført rituelle seancer i frikirken, hvor børn og unge blev overhældt med tændvæske og truet med, at der ville blive sat ild til dem. De fortalte, at de unge i kirken var blevet nøgenfilmet af præsten, og at børn var blevet lokket til at spise opkast for at demonstrere deres tro på Gud. Og så anmeldte de et seksuelt overgreb på en dreng i menigheden til politiet.

Politiet gik ind i sagen, men måtte droppe den igen på grund af manglende beviser. Det samme gjorde kommunen til Bente Kjærskovs store ærgrelse.

For andre pårørende, der var til stede i retslokalet, har sagen været en stor belastning, og der var derfor stor lettelse efter dommen.

»Det er dejligt, at ofrene aldrig nogensinde kommer til at se ham igen. Når dommen er så relativ lav, er det fantastisk, at de, der har været udsat for seksuelle overgreb, ikke risikerer at møde ham på gaden i Silkeborg. Han har ødelagt så meget af deres liv. Han har også narret penge fra dem, og selv om det ikke rækker langt, er det dejligt, at de får noget erstatning,« siger den kvindelige pårørende til et af ofrene.

Hun har kendt til sagen siden 2012. Allerede dengang hørte hun og hendes familie rygter om seksuelle overgreb.

»Det er skrækkeligt at finde ud, at det, man hørte, er sandt. Jeg er ked af, at vi ikke kunne gøre mere, end vi gjorde. Jeg håbede af hjertet, at det ikke var sandt det, som jeg hørte,« siger hun.

Hun har svært ved at forklare, hvorfor det kunne fortsætte i så lang tid, uden at nogen af de unge sagde stop eller sladrede.

»Det må være lidt som børnesoldater i Afrika. De har været så indoktrinerede, at det unormale blev normalen. De fik hele tiden at vide, at de skulle overskride nogle grænser, og det prægede han dem med fra de var meget, meget unge. De var lette ofre, som bare gerne ville være tæt på Gud, og det udnyttede han. Kristendom er en dejlig ting, men når det bliver udnyttet så groft, som han har gjort det, går det helt over gevind,« siger hun.

Hun er selv kristen, og hele sagen har ikke betydet noget for hendes tro.

»Det her er én mand, som har udnyttet religion på det groveste. Det vælter ikke mig.«

Hun fortæller, at den person, som hun er familie med, der har været udsat for overgrebene i frikirken, ikke har det godt.

»Det går heldigvis bedre, men jeg tror, at det tager mange år, før man er igennem det. De unge har ikke haft nogen identitet og måtte ikke se deres egne familier, som de fik at vide var besat af dæmoner. De unge har levet i frygt for ham. Han har stjålet syv år eller mere af deres liv. Det tager tid at komme over.«