Ældres alkoholvaner er en vanskelig cocktail i ældreplejen
Nutidens ældre drikker mere end tidligere generationer, og de tager alkoholvaner og -misbrug med på plejehjem. Skal gamle hr. Hansen have lov til at drikke og nyde sin sidste fornøjelse, eller svigter vi ham ved at lade stå til?
Sødmælk og rød saftevand er for mange plejehjemsbeboere skiftet ud med frokostsnaps og rødvin, for nutidens ældre drikker langt mere alkohol end tidligere ældregenerationer.
I dag overskrider hver fjerde ældre mellem 65 og 74 år Sundhedsstyrelsens maksimale genstandsgrænser, mens hver 10. i aldersgruppen drikker så meget, at de ifølge styrelsen har høj…