Stor gevinst ved at gøre humanister til ingeniører
Samfundet kan årligt tjene 1 mia. kr., hvis 10.000 humanistiske kandidater i stedet var blevet ingeniører.
Der er gode penge at tjene for det danske samfund, hvis man fik flere unge til at tage en teknisk kandidatuddannelse, f.eks. som ingeniør, frem for at blive humanister.
Ifølge en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed bidrager hver eneste tekniske kandidat med 100.000 kr. mere til bruttonationalproduktet end en humanistisk kandidat. Årsagen er, at en humanist tjener mindre og har højere ledighed end andre kandidater.
Hvis man flytter 10.000 humanister til de tekniske videnskaber, vil samfundet tjene 1 mia. kr. mere om året. Dermed er gevinsten ved at flytte en humanist præcis lige så stor som ved at få en uuddannet til at tage en uddannelse i det hele taget.
Jeg håber, at nogle af de unge lader sig inspirere af tallene, men vi skal ikke for alt i verden tvinge alle mulige folk, der ikke har interessen, ind på ingeniørstudiet.Anders Bjarklev, formand for rektorerne på landets universiteter
Forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed Jan Rose Skaksen siger, at han selv er blevet overrasket over, hvor stor den økonomiske gevinst ved en anden fordeling på uddannelserne vil være.
»Om man skal uddanne færre humanister, tager vi ikke stilling til. Det er et politisk spørgsmål, som handler om, hvilket samfund man ønsker. Vi peger bare på, at humanister generelt har lavere løn og højere ledighed end andre akademikere,« siger den tidligere økonomiske vismand.
De seneste år er især uddannelsespladser på humanistiske studier på universiteterne blevet beskåret – såkaldt dimensionering. Jan Rose Skaksen forklarer, at analysen skal ses som et bidrag til den politiske debat om dimensionering og prioritering af uddannelser.
Formanden for rektorerne på landets universiteter, Anders Bjarklev, der er rektor på Danmarks Tekniske Universitet, mener, at man skal være varsom med centralt at skære i antallet af humanistiske kandidater.
»Jeg er ikke den store tilhænger af en hel masse centralt styret dimensionering. Jeg håber, at nogle af de unge lader sig inspirere af tallene, men vi skal ikke for alt i verden tvinge alle mulige folk, der ikke har interessen, ind på ingeniørstudiet,« siger han.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) skriver, at dimensioneringen gælder alle uddannelser med høj ledighed for nyuddannede over en lang årrække.
»Vi har brug for både humanister og ingeniører på fremtidens arbejdsmarked.«