Fortsæt til indhold
Indland

Fakta: Her er kommunernes reformforslag til regeringen

Kommunerne peger på ti områder, hvor der er behov for mere sammenhæng i den offentlige sektor.

/ritzau/

Regeringen har bebudet en sammenhængsreform, der skal forenkle den offentlige sektor og skabe bedre sammenhæng for borgere på tværs af myndigheder.

Reformen ventes klar i 2018. Torsdag præsenterer Kommunernes Landsforening (KL) ti forslag til reformen.

De er i overskriftsform:

  • Borgerne skal have sammenhængende indsatser.
  • Flere sundhedstilbud skal forankres nær borgeren.
  • Rehabilitering skal være ledetråd i den sociale indsats.
  • Der skal skabes bedre overgange i indsatserne for børn og unge.
  • Alle børn skal godt på vej i livet - den sociale mobilitet skal øges.
  • Beskæftigelsesindsatsen skal målrettes den enkelte borgers behov.
  • Offentligt-privat samarbejde skal styrkes.
  • Fremtidens erhvervs- og turismeindsats skal være enkel og målrettet virksomhedernes behov.
  • Borgernær service skal understøttes bedre af digitalisering.
  • Øget velfærd gennem brug af ny teknologi.

Kilde: "Bedre sammenhæng for borgere og virksomheder", Kommunernes Landsforening.