Özlem Cekic om omskæringskritik: Jeg har skrevet en børnehistorie, ikke en ph.d.-afhandling

Historien er kort fortalt denne:

Ayse har fået en lillebror. Isak. Og da Ayse og hendes familie er muslimer, skal lille Isak omskæres. Det giver anledning til en snak i klassen om, hvad drengeomskæring er for noget.

Ayses veninde, Louise, bryder sig ikke om ritualet, hvilket udløser en konflikt mellem pigerne, som dog når frem til, at de godt kan være venner, selv om de er uenige.

Men nogle mener, at historien "Ayse får en lillebror", som er skrevet af den tidligere folketingspolitiker Özlem Cekic, giver et ensidet og faktuelt forkert billede af drengeomskæringer. Og børnelægen Morten Staberg kalder det ligefrem propaganda.

Forkvinden for organisationen Intact Danmark, Lena Nyhus, finder det problematisk, at Cekic fremstiller omskæring som harmløst. For da Ayse bliver spurgt, om ikke det er farligt, lyder svaret:

»Nej,«

»Ellers var det forbudt. Men det er det ikke«

Özlem Cekic understreger over for Jyllands-Posten, at hun tager udgangspunkt i, at Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler et forbud, og dermed ikke mener, at det er sundhedsskadeligt. Hun har ikke ønsket at gøre det til en debat for eller imod omskæring.

»For mig har det været vigtigt at forholde mig til realiteten. Den er, at det ikke er ulovligt i Danmark. På den anden side har man nogle, der siger, at det er lemlæstelse, vold mod børn og tortur. Andre siger, at det er antisemitisme og islamofobi. Jeg har prøvet at skrive en børnehistorie, der forholder sig til realiteten: At det ikke er forbudt. Således at de drenge med muslimsk og jødisk baggrund, som er omskårne, havde en mulighed for at tale om, hvorfor deres kroppe ser anderledes ud end de andres kroppe.«

Novellen indgår i bogen "LæseRaketten," som er udgivet af Oxfam IBIS til 175.000 skolebørn over hele landet, og

»Ja. Både omskæring og dåb er en religiøs tradition. Men forskellen er, at i den ene religion får barnet vand på hovedet, mens drengene i den anden skal have skåret noget af deres forhud af.«

Og dermed sidestiller Özlem Cekic omskæringen med dåben, mener Intact.   

»Jeg siger, at det, at man har en religiøs tradition, er det samme,« siger Cekic, som samtidig pointerer, at hun i historien understreger, at handlingerne er forskellige.

»Man skal været ret fladpandet for at tro, at handlingerne er ens, for der er da verdener til forskel på at få vand på hovedet og så få skåret noget af forhuden af, og det har jeg skrevet i historien. Jeg tager det forbehold i historien, så børnene er klar over, at der er forskel på handlingerne.«

I et notat fra 2013 skriver Sundhedsstyrelsen om drengeomskæring:

»Der er ikke tilstrækkelig sundhedsfaglig dokumentation til generelt at anbefale omskæring af drengebørn. Samtidig er der ikke sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel omskæring af drengebørn.«

Du henviser til Sundhedsstyrelsen, men den vil jo hverken anbefale et forbud eller anbefale omskæring.

»Faktum er, at vi ikke har et forbud i Danmark, og det er realiteten. Det er fuldstændig legitimt at gå ind for et forbud og ikke at gå ind for et forbud. Men det handler min historie ikke om. Jeg har ikke skrevet om, hvorvidt vi skal have et forbud eller ej. Jeg har skrevet en børnehistorie til børn på børneniveau om de forskelle, der er, de uenigheder, der opstår, de uvenskaber og konflikter, der opstår mellem børn med forskellige religiøse traditioner og forældre, der handler på forskellige måder.«

Men du omtaler jo ikke de risici, som er forbundet med det? Lægeforeningen siger også, at det indebærer smerter og risiko for komplikationer?

»Ethvert indgreb indebærer risici og kan give komplikationer. Jeg skriver ikke en ph.d., jeg skriver en børnebog til børn, hvor jeg skal prøve at gøre et enormt svært emne forståeligt for dem. Dette er ikke en hyldest til omskæring, for Louise i historien er modstander af det. Hendes far vil have det forbudt, og hun deltager godt nok i omskæringsfesten, men hun er stadig imod omskæring. Det var enormt vigtigt for mig, at det ikke endte med, at Louise syntes, at omskæring var fint.«

Netop Louise siger: ”Min far vil gerne have, at det bliver forbudt, og min far mener, at man er en dårlig forælder, hvis man omskærer sine drengebørn,” men der kommer ikke noget argument for, hvorfor han mener det. Her kunne du jo have bragt på bane, at der er risici forbundet med det?

»Men der er heller ikke noget argument for, hvorfor Ayse synes det er fint med omskæring. Hun siger ikke: ”Nu skal du se disse 25 undersøgelser, som viser, at det ikke er sundhedsskadeligt.” Det er mig, som har skrevet børnehistorien, og jeg har vurderet hvilket niveau den skulle være til, og det er til 2., 3., 4. og 5. klasse, og jeg har virkelig prøvet at nuancere det. Det kan folk være uenige i, og det er helt fair, men det er ikke en ph.d.-afhandling, det er en børnebog.«

Intact siger, at det er faktuelt forkert, det du skriver. Vil du mene, at historien er faktuelt korrekt?    

»Man kan ikke tale om, at den er faktuelt forkert, for det er fiktion. Det er nogle samfundsemner, som jeg prøver at tage op. Jeg mener ikke, at der er noget faktuelt forkert i den, fordi fakta i Danmark er, at det ikke er ulovligt i Danmark, fordi det ikke er sundhedsskadeligt, hvis det var det, ville det være ulovligt.«